Fernando Alonso føler, at han er heldig, fordi han 'lever og kører' på samme tid som ham. Det er bestemt ikke alle, der kan bryste sig af at blive kaldt legende af Fernando Alonso. En af de få, der kan det, er
Adrian Newey. Faktisk siger Alonso, at han føler sig heldig, fordi han 'kører og lever' på samme tid som Newey.
Desuden har han også afsløret, at han en dag får muligheden for at arbejde sammen med ham. Det har han været tæt på før i tiden, men det blev aldrig en realitet.
"Han er en legende inden for sporten. Vi har et par gange været meget tæt på at arbejde sammen, og vi talte om det her," sagde Alonso til Motorsport.com.
Alonso har flere gange været kædet sammen med et skifte til Red Bull. På trods af de mange rygter, er det ikke sket – i hvert fald ikke endnu.
"Jeg kan huske, da han udgav en bog for et par år siden i Spanien. Jeg havde det privilegium at lave den første side: prologen. For mig er han bare en utrolig person… At jeg er så heldig at arbejde i samme miljø som ham."
"Selv om vi aldrig har arbejdet sammen, er jeg glad for, at jeg llever og kører i denne tid. Og at Adrian Newey bare bygger Formel 1-biler."
"Jeg håber, at jeg en dag kan arbejde sammen med ham... Jeg vil gerne køre i en Aston Martin Valkyrie derhjemme, og måske vil jeg mærke noget allerede, når jeg hopper ind. Og det vil gøre mig glad."
Desuden blev han også spurgt ind til, om han ikke er irriteret over det faktum, at Newey kan have kostet ham verdensmesterskaber.
"Newey er ansvarlig for, at 19 kørere over to årtier ikke vinder mesterskaber," svarede han.