George Russell: “Min far skældte mig ud, selv når jeg vandt”

George Russell står i dag som et af Formel 1-feltets mest stabile og disciplinerede navne. Den 27-årige brite har for længst manifesteret sin plads hos Mercedes, og han ligger aktuelt nummer fire i VM-stillingen.

På overfladen fremstår han som rolig og fokuseret – nærmest skræddersyet til et af motorsportens mest eksponerede sæder.

Men bag de polerede interviews og elegante podieplaceringer gemmer der sig en fortid præget af benhård disciplin og familiekonflikter.

Russell har i nyere interviews åbnet en lille sprække til en opvækst, hvor intet blev givet – men alt blev krævet.

Faderen, Steve Russell, var tidligt klar over sønnens potentiale og valgte derfor at investere ikke bare sin tid, men stort set hele familiens økonomiske råderum i drengens racerløb.

I dag husker George tydeligt, hvordan faren arbejdede op mod 14 timer dagligt for at kunne betale for motorsportens dyre adgangsbillet.

Det blev til dét, der svarer til cirka 13 millioner kroner i samlet støtte – et beløb, der først for nyligt er blevet betalt tilbage, fortæller Russell.

Han har gjort det klart over for sine forældre, at de aldrig skulle stå med gælden alene - men selv om pengene er tilbagebetalt, sidder minderne stadig fast.

Midt i de mange kilometer til gokartbaner og overnatninger i trailerlejr voksede frustrationerne.

Ifølge The Daily Express førte faderens ubønhørlige pres ofte til højlydte skænderier – både mellem far og søn og mellem forældrene.

Russell husker situationer, hvor en sejr ikke var nok, fordi faderen kun så fejlene. Det var sjældent glæde, der fyldte bilen på vejen hjem – ikke engang efter førstepladser.

Hans mor forsøgte at skabe balance i et hjem, der konstant svingede mellem dedikation og konflikt. Forventningen var, at podiet ikke bare var målet, det var standarden. Alt andett blev betragtet som utilstrækkeligt.

I dag har forholdet mellem George Russell og hans far taget en ny drejning. Skiftet skete, da Russell som 19-årig blev en del af Mercedes’ udviklingsprogram.

For første gang oplevede han, at faderen slap grebet en smule. Ikke fordi ambitionerne forsvandt, men fordi tilliden til sønnens modenhed endelig var opnået.

De to har fundet en fælles ro i deres passion for fodboldklubben Wolverhampton Wanderers – et fællesskab, der er blevet symbol på en ny relation.

Faderen følger nu løbene på afstand og er ikke længere den kontrollerende kraft i pitten. I stedet er han blevet en støttende figur, der hepper – men ikke længere råber.