standard billede til web 62

Lewis Hamilton: Horner-snak skaber uro i Ferrari-lejren

Formel 1okt. 17 , 9:15
Briten forsøger at holde kursen i en presset sæson, mens spekulationerne om Christian Horner fylder mere i kulissen.
Lewis Hamilton har med sine mange år i Formel 1 oplevet det meste, men denne efterårssæson har budt på mere uro, end Ferrari havde håbet på.
Rygterne om, at Christian Horner kan være på vej til Maranello, har skabt røre internt på teamet, hvor resultaterne i denne sæson har haltet gevaldigt meget efter forventningerne.
Horner blev afskediget som teamchef hos Red Bull i jul, modtog ifølge flere kilder en fratrædelsesaftale på omkring 700 millioner kroner og kan vende tilbage til sporten allerede i april næste år.
Flere kilder har nævnt ham som mulig afløser for Ferraris nuværende teamchef Fred Vasseur, hvis udviklingen ikke snart vender.
Hamilton ligger på sjettepladsen i kørernes VM-stilling, hele 211 point efter den førende Oscar Piastri, og har endnu ikke stået på podiet i sin første sæson for Ferrari.
Det gør de seneste rygter ekstra ubelejlige for briten, der er kommet til et hold, som kæmper for stabilitet.
Hamilton forsvarer Vasseur
Midt i spekulationerne har Hamilton imidlertid markeret sin støtte til Fred Vasseur, som han beskriver som “en mand med en klar plan”.
Ifølge The Daily Mail har Ferrari-ledelsen dog drøftet alternativer, hvis resultaterne fortsætter med at skuffe.
“Det er lidt distraherende for os som team. Ledelsen har gjort det klart, hvor de står i forhold til at forlænge med Fred, og alle arbejder hårdt på at bygge noget langsigtet, sagde Hamilton under et pressemøde i Austin forud for weekendens Grand Prix i USA.
Ferrari-formand John Elkann har vist Fred Vasseur sin fortsatte opbakning efter at have forlænget hans kontrakt i juli
Alligevel er rygterne svære at ignorere, og Hamilton erkender, at snakken om Horner ikke gør arbejdet lettere:
- For mig handler det om at fokusere på målet foran os og sikre, at næste års bil bliver stærkere.
Op på hesten
Uden for banen har Hamilton forsøgt at finde balancen i en hektisk periode. Under et fotoshoot i Texas sad han på en hest for første gang siden teenageårene i et øjeblik, han beskrev som både nervepirrende og befriende:
- Jeg gik i panik, da den begyndte at galoppere, men det var en fantastisk oplevelse.
Ferrari befinder sig stadig i et overgangsår, og Hamilton lægger ikke skjul på, at vejen mod toppen kræver tålmodighed:
- Alle hjemme på fabrikken arbejder virkelig hårdt, og vi prøver at bygge videre på det, vi har lært i år. Vi skal bare blive ved med at gå i den rigtige retning.
Mest læste

Loading