standard billede til web 62

Lewis Hamilton sender undskyldning til journalist efter vildt interview

Formel 1jun. 03 , 20:30
Lewis Hamiltons frustration stod malet i ansigtet efter weekendens Grand Prix i Spanien, og det kom især til udtryk i hans korte svar til pressen efter løbet.
Den syvdobbelte verdensmester sluttede på en skuffende sjetteplads på Circuit de Barcelona-Catalunya og beskrev løbet som “den værste oplevelse” over for de skriftlige medier.
Men det var særligt i et interview med Sky Sports F1’s Rachel Brookes, at hans modløshed blev tydelig for seerne.
Efter løbet blev Hamilton spurgt ind til både bilens præstation og teamets strategi. Hans svar var fåmælte og præget af tydelig frustration.
Da Brookes forsøgte at få ham til at sætte ord på, hvad hvilke problemer han oplevede i bilen, lød svaret kort:
- Ikke rigtig. Det var bare ikke en god dag.
Hun fulgte op på strategien, hvortil han svarede:
- Strategien var god, holdet gjorde et godt stykke arbejder, det var bare... Det var det.
Til sidst sagde han direkte:
- Hvad vil du have mig til at sige? Jeg har bare haft en rigtig dårlig dag. Jeg har ikke noget at sige. Det var en svær dag, og jeg har ikke mere at tilføje til det. Det var forfærdeligt.
Undskyldning bag kulisserne
Senere blev det afsløret af Sky Sports-kommentator David Croft i The Fast and The Curious-podcasten, at Hamilton bag kameraet undskyldte over for Rachel Brookes for sin reaktion.
Ifølge Croft sagde Hamilton:
- Jeg er virkelig ked af det. Jeg er bare så ramt.
Hamilton understregede dermed, at hans udbrud ikke var iscenesat, men et ægte udtryk for skuffelse og magtesløshed.
Hamiltons reaktion kommer i en sæson, hvor han endnu ikke har været på podiet, i modsætning til sin holdkammerat Charles Leclerc, der har hentet tre podieplaceringer, senest med en tredjeplads i netop Barcelona.
Et tegn på menneskelighed og pres
Selvom Hamiltons udtalelser fremstod hårde i øjeblikket, viser hans undskyldning en side af ham, som mange fans og eksperter har lært at sætte pris på.
Hans evne til at vise følelser og være ærlig, også når det ikke går som håbet på banen.
Ifølge Croft bør han “applauderes for at bære hjertet uden på tøjet,” fordi det viser den menneskelige side af en ellers historisk succesfuld sportsmand.
Nu venter næste løb i kalenderen, og spørgsmålet er, om Hamilton og Ferrari kan finde løsninger, der bringer ham tilbage til fronten.
For nu er billedet dog præget af en dybt frustreret stjerne, som kæmper mere med bilen end med konkurrenterne.
Mest læste