andrea stella mclaren

McLaren-chef sender stikpille til Oscar Piastri

Formel 1okt. 20 , 15:46
McLaren vil ikke favorisere Oscar Piastri i den tætte VM-duel, selvom Max Verstappen haler ind – teamchef Andrea Stella kræver matematiske grunde for at gribe ind.
McLarens teamchef Andrea Stella har slået fast, at teamet ikke vil favorisere en af sine to kørere i den afgørende fase af verdensmesterskabet i Formel 1.
Udmeldingen kommer efter Oscar Piastri tabte yderligere terræn til både Lando Norris og Max Verstappen ved weekendens løb i Austin.
Piastri sluttede som nummer fem ved USA's Grand Prix, mens holdkammeraten Norris tog andenpladsen og reducerede australierens forspring i den samlede stilling til 14 point.
Verstappen vandt løbet og er nu kun 40 point fra Piastri med fem løb og to sprintløb tilbage.
Ingen teamordre med mindre det er nødvendigt
På trods af presset fra Verstappen og den interne duel mellem McLaren-kørerne, har Andrea Stella afvist at gribe ind.
- Når det kommer til at skulle træffe en beslutning om en førstekører, vil det kun ske baseret på matematik, udtalte han ifølge Yahoo efter løbet i Austin.
- Vi ser de næste fem løb og to sprintløb som muligheder for, at vi kan øge afstanden til Max, tilføjede han og henviste til tidligere sæsoner, hvor mesterskabet først blev afgjort i sidste løb.
McLaren vil derfor lade begge kørere fortsætte kampen, medmindre en af dem er matematisk ude af titelchancen.
Piastri bevarer optimismen
Trods en svær weekend forsøger Oscar Piastri at holde fokus.
- Jeg vil stadig hellere være i min position end i de andres, sagde han efter løbet.
Han anerkender, at Red Bull og Verstappen har fundet mere fart siden sommerpausen, men understreger, at han tidligere har stået i tætte situationer og stadig tror på, at han kan vinde mesterskabet.
- Jeg har beviser for mig selv på, at tingene stadig kan falde ud til min fordel, udtalte Piastri og tilføjede, at han har været i lignende positioner før.
Stella: Det er stadig op til os
Andrea Stella fremhævede samtidig, at McLaren stadig har kontrollen.
- Udfaldet af denne sæson og mesterskabet er i vores hænder. Det er ikke i nogen andres hænder. Det er det mindset, vi skal have, sagde han.
Stella har tidligere understreget, at Verstappen fortsat er en seriøs titeludfordrer, og at McLaren derfor skal præstere optimalt i resten af sæsonen.
Teamet mener dog stadig, at de to egne kørere sidder i førersædet.
Mest læste

Mest læste

Loading