Golfstjernen Jon Rahm har sat en ny rekord, hvilket vidner om, at han har gang i en fantastisk sæson. Ganske vist måtte Jon Rahm nøjes med en 2. plads, da han skulle forsvare sin titel ved Mexico Open, men en plads som nr. 2 fylder stadig godt i pengepungen.
Rahm sikrede sig 839.300 dollar for sin 2. plads efter Tony Finau, hvilket betyder, at han for 2022/23-sæsonen har tjent i alt 14.462.820 dollar i præmiepenge. Det svarer til lidt over 98 millioner kroner.
Ganske vist er vi kun i starten af maj, men det er nok til at sikre ham rekorden for flest præmiepenge i en enkelt PGA Tour-sæson. Det skriver Golf.com.
Det bør dog ikke komme som en overraskelse, at der bliver slået rekorder på denne front, da PGA Tour har introduceret deres såkaldte 'Designated'-turneringer med 20 millioner dollar i præmiepenge.
Generelt har der med årene også været en stigning i de samlede præmiepuljer, hvorfor flere turneringer allerede inden denne sæson sikrede vinderen mere end 2 millioner dollar.
Rekorden tilhørte tidligere i Scottie Schefflers, da han tjente 14.046.910 dollar i sidste sæson, inden man tilføjede FedEx Cup-bonuspengene, som ikke tælles med som officielle præmiepenge.
Inden da var det Jordan Spieth, der var indehaver af rekorden, da han i 2015-sæson vandt to majors, hvilket hjalp ham til at tjene imponerende 12.030.465 dollar på en enkelt sæson.
Derudover har Scheffler også vundet en stor sum penge i denne sæson, da han vandt Players, som havde den større pengepræmie i hele PGA Tours historie. Derfor har han i denne sæson tjent 12.508.495 dollar.
Og Tony Finaus sejr i Mexico Open sikrede ham 1.386.000 dollar, hvilket betyder, at han i denne sæson har vundet i alt 3.277.775 dollar ved turneringer, der ikke er 'Designated'.