ACE FOR RORY! @McIlroyRory holes it from 214 yards @TravelersChamp 🔥
Rory McIlroy vandt ikke US Open, som han havde håbet på, men det betyder ikke, at han har skruet ned for niveauet.
Efter at have afsluttet US Open, er Rory McIlroy rejst videre til Connecticut. Det er han gjort for at deltage i turneringen Travelers Championship.
Her har den nordirske stjerne formået at gøre opmærksom på sig selv. McIlroy leverede nemlig en hole-in-one på det ottende hul, som er 218 yards langt.
ACE FOR RORY! @McIlroyRory holes it from 214 yards @TravelersChamp 🔥
McIlroy måtte nøjes med en andenplads bag Wyndham Clark på Los Angeles Country Club søndag i sidste uge. Han lavede nemlig kun en enkelt birdie på sin sidste runde, hvorfor han sluttede et enkelt slag efter amerikaneren.
Den nordirske stjerne havde meget svært ved at få spillet på greenen til at fungere søndag. Det endte med at koste ham den samlede sejr. I stedet måtte han nøjes med en andenplads, hvilket han nu har oplevet tre gange ved en Major-turnering.
På førstedagen på TPC River Highlands havde han dog ikke samme problemer med at få bolden i hul. Faktisk behøvede han ikke engang at være på greenen, for at få bolden i hul.
Det beviste han på det ottende hul, hvor han kunne se sin bold lande omtrent 15 fod fra hullet. Derefter rullede den stille og roligt i hullet. På trods af hans mange år som professionel golfspiller, var det hans første hole-in-one på PGA Tour.
McIlroy, der er verdens nummer tre, havde ellers fået en middelmådig start på turneringen. Han lagde fint ud med en birdie på andet hul, men på både fjerde og femte hul blev det til en bogey.