Den nye, højteknologiske holdgolfliga er grundlagt af Tiger Woods og Rory McIlroys TMRW Sports i samarbejde med PGA TOUR.
Disney+ og TGL presented by SoFi (Tomorrow’s Golf League), den nye holdgolfliga grundlagt af Tiger Woods og Rory McIlroys TMRW Sports, har netop indgået et nyt mediesamarbejde, som betyder, at alle kampe i ligaens første sæson bliver vist live på Disney+ i Danmark.
Disney+ har sikret sig de eksklusive rettigheder til den nye liga for sæsonerne 2025 og 2026, hvor den første kamp finder sted tidligt om morgenen den 8. januar 2025 i Palm Beach Gardens, Florida.
Kampene bliver livestreamet eksklusivt på Disney+ i Danmark og indgår i kundernes abonnement på Disney+.
Seks TGL-hold med topspillere fra PGA-touren repræsenterer seks forskellige amerikanske byer.
De mødes ugentligt, første gang den 8. januar kl. 03.00 dansk tid, i SoFi Center, en unik arena, som er bygget specifikt til TGL på Palm Beach State College.
Den specialbyggede bane indeholder mange innovative løsninger, og holdene mødes i to timer-lange kampe over 15 specialdesignede huller i en blanding af virtuel og virkelig golf.
Alle slag i kampene vises live, og spillerne bærer mikrofoner under kampene for at give seerne en enestående oplevelse af at være helt tæt på spillet.
Ludvig Åberg udtaler: “Det er fantastisk, at danske fans kan opleve TGL live på Disney+. Det betyder meget for mig personligt, at seere i mit hjemland Sverige og i hele Norden ser The Bay Golf Club og følger vores kampe. Tack så mycket!”
Hans van Rijn, administrerende direktør for The Walt Disney Company Nordic & Baltic tilføjer:
“TGL repræsenterer en helt ny måde at præsentere golf på og vil bringe Disney+-seerne tættere på nogle af de største PGA Tour-stjerner end nogensinde før, herunder det svenske fænomen Ludvig Åberg.
Vi ser virkelig frem til at arbejde sammen med TGL og vores ESPN-kolleger om at give vores danske publikum denne helt nye oplevelse foruden europæisk livefodbold samt vores uovertrufne udbud af prisbelønnede serier og film, alt sammen som en del af deres abonnement.”
Mike McCarley, direktør og grundlægger, TMRW Sports og TGL afslutter: “At vælge Disney+ som vores partner i Norden er et vigtigt næste skridt i at udvide TGL's internationale rækkevidde.
Golf er i sandhed et globalt spil, og de ivrige golffans i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island kan relatere til fordelene ved højteknologisk golf med deres korte sæson og lange vintre.
Fra TGL's første kamp vil Ludvig Åberg repræsentere Sverige som en del af The Bay Golf Club og bygge videre på sin unge karriere som PGA Tour, Ryder Cup og DP World Tour global superstjerne.”