Det er tilsyneladende ikke alle i golfverdenen, der er fan af Rory McIlroy. Det er i hvert fald tilfældet for en LIV Golf-chef. Det kom som et stort chok for mange, at LIV Golf og PGA Tour havde indgået en aftale om at fusionere.
Efterfølgende er der opstået tvivl om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Efter fusionen, er der angiveligt planen, at LIV Golf-konceptet på en eller anden måde skal integreres med PGA.
Ifølge golfjournalist Alan Shipnuck, er holdformatet fortsat af stor interesse for den saudiarabiske Public Investment Fund (PIF). Det er dem, der har finansieret LIV Golf fra dag ét.
Fusionen har åbnet døren for, at spillere fra PGA Tour også kan deltage i det nye holdformat, der er blevet skabt af LIV Golf. Tilsyneladende er det dog ikke alle spillere, der vil blive budt velkommen med åbne arme.
"Nu kan vi endelig få Hideki (Matsuyama, red.) og Jon Rahm med. Jeg vil sige, at alle store navne på PGA Touren vil få et tilbud. Undtagen Rory. Ingen vil have den lille kælling på deres hold,” sagde direktøren ifølge New York Post.
McIlroy har siden begyndelse af krigen mellem PGA Tour og LIV Golf, været stor fortaler for førstnævnte. Derfor har han ved flere lejligheder rettet stor kritik af både LIV og spillerne, der tog imod de saudiarabiske penge.
Den 34-årige golfstjerne har udtalt sig offentlig om fusionen onsdag i denne uge. Her sagde han, at han følte sig som 'et offerlam'.
"Jeg hader stadig LIV," sagde McIlroy efter fusionen blev annonceret.
"Jeg har virkelig LIV. Jeg håber, det forvinder, og jeg forventer fuldt ud, at det bliver tilfældet."