Burgaard har skyldfølelse over svær periode i Odense

Det skulle have været en triumferende hjemkomst.

Da Louise Burgaard i sommer vendte tilbage til Danmark for at spille i Odense Håndbold, var det med ambitioner om at kæmpe om både det danske mesterskab og Champions League-titlen.

Men virkeligheden har været langt mere kompleks.

For selvom holdet har levet op til de sportslige forventninger, har Burgaards egen rolle været præget af smerter, begrænsninger og en voksende følelse af ikke at kunne leve op til sit potentiale.

Efter OL i Paris, hvor Burgaard endelig realiserede drømmen om en medalje med landsholdet, blev hendes skade i akillessenen forværret.

Diagnosen lød på en delvis overrivning og en efterfølgende betændelsestilstand, der har trukket ud.

Det var først i november, hun fik debut for Odense, og siden har spilletiden været begrænset.

- Jeg tog ikke hjem til Danmark for at være tæt på mine venner og familie. Jeg tog hjem, fordi jeg rigtig gerne vil spille i Odense, siger Burgaard til TV 2 Sport og sætter dermed ord på en stærk indre drivkraft og en stor frustration.

For Burgaard handler det ikke kun om det fysiske.

En stor del af hendes fortælling er også præget af de mentale konsekvenser.

Hun beskriver en skyldfølelse over ikke at kunne bidrage mere, en følelse af identitetskrise og en kamp for at bevare sit værd på et hold, der stormer frem.

På trods af skaden har hun gjort alt lige fra cykling og alternative øvelser til deltagelse i taktikmøder for at holde sig klar.

Hun prøver at være til stede på de måder, hun kan.

I mellemtiden har rygterne svirret.

Spørgsmål om årsagen til hendes lange fravær, og spekulationer om graviditet, har fået hende til at tage bladet fra munden.

I et oprigtigt og reflekteret opslag på Instagram adresserede hun emnet og satte fokus på, hvor følsomme og grænseoverskridende de spørgsmål kan være. Især i en tid, hvor mange af hendes veninder er begyndt at stifte familie.

Det var et lille opråb, der blev mødt med stor opbakning og understregede, at Burgaard ikke blot er en stærk atlet, men også en tydelig stemme uden for banen.