Mie Højlund

Er VM i fare? Mie Højlund båret fra banen med skade

Håndboldokt. 23 , 8:48
Mie Højlund måtte bæres fra banen med en ankelskade under Odense Håndbolds sejr, og der er nu usikkerhed om hendes deltagelse ved det kommende VM.
Onsdag aften blev en ellers målrig sejr for Odense Håndbold overskygget af en bekymrende skade til en af holdets og landsholdets nøglespillere.
Mie Højlund måtte udgå med en ankelskade under opgøret mod EH Aalborg, som endte 41-39 til fynboerne.
Odense Håndbold bekræfter over for TV 2 Sport, at Højlund blev båret fra banen og senere skulle undersøges nærmere.
Klubben ønsker ikke at udtale sig om skadens alvor, før resultaterne af en scanning foreligger.
Klubben bekræfter dog overfor TV2 Sport, at det er anklen den er gal med, men at de ikke ønske at spekulerer i det, før de har et klart svar.
Frygt for betydning op til VM
Skaden kommer på et uheldigt tidspunkt, da Danmark står over for at åbne verdensmesterskabet den 27. november.
Landstræner Jesper Jensen skal udtage sin trup allerede den 3. november, hvilket efterlader begrænset tid til afklaring om Højlunds helbredstilstand.
Håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen udtrykker bekymring over situationen:
- Min første tanke går jo på, at det er en katastrofe. Når man skal scannes, virker det altid voldsomt i mine ører. Så er det, fordi der er noget ruskravende galt.
Han understreger Højlunds betydning for landsholdet og det uheldige tidspunkt for en mulig skade:
- Mie Højlund er en af de allerbedste spillere på det danske kvindelandshold. Truppen skal udtages den 3. november, der er ikke særlig lang tid til. Det er en katastrofe.
Afventer scanningens svar
Der er endnu ingen officiel melding om, hvorvidt skaden får konsekvenser for Højlunds deltagelse ved VM.
Indtil videre må både klub og landshold afvente resultaterne af den scanning, som ifølge klubben ville finde sted senere onsdag aften.
Mie Højlund har i en årrække været en nøglespiller for det danske kvindelandshold, og har siden sin debut i 2016 spillet 125 landskampe og scoret 259 mål.
Mest læste

Loading