Simon Pytlick tog munden for fuld i Flensburg-optakt

Simon Pytlick måtte se sig slået i en venskabelig watt-test i Flensburg-Handewitt, men den fysiske genopbygning efter en alvorlig skade er nu for alvor i gang.

Flensburg-Handewitt har været en tur forbi RehaKlinik Damp for at gennemføre diverse sportsmedicinske tests, og her gik der godmodig konkurrence i watt-testen på cykeltræner.

Den danske landsholdsspiller Simon Pytlick stillede op med en ambition om at slå holdkammeraten Blaž Blagotinšek, men måtte se sig besejret i dysten.

Pytlick er dog ikke langt fra topformen.

Den 24-årige venstre back er på vej tilbage efter en længere skadespause, og den nylige træningssamling er et tegn på, at han nu er tættere på comeback.

Skaden, der satte en stopper for hans sæson i februar, opstod under en kamp mod franske Toulouse, hvor Pytlick pådrog sig et brud på armen.

Diagnosen blev stillet hurtigt, men forløbet, der fulgte, blev langt mere komplekst end først antaget.

Til TV 2 fortæller Pytlick om en fysisk og mental tilstand, der pludselig eskalerede efter hjemkomsten til Danmark.

- Jeg fik bumser over hele kroppen, havde svedeture og kunne ikke finde ro i benene. Det var ikke smerten fra armen, den var dæmpet med medicin, men det var, som om kroppen ikke kunne finde ud af at slappe af, siger han.

Han beskriver, hvordan kroppen reagerede med stresssymptomer og uro, og hvordan det var første gang, han oplevede, at det ikke var motivationen eller viljen, men kroppen, der satte grænsen.

Simon Pytlick har siden brugt tid på at forstå, hvad der skete, og har erkendt, at kroppen havde været under konstant pres.

På et enkelt år deltog han i tre store slutrunder og havde samtidig et tætpakket klubprogram.

Det har ført til nye overvejelser om restitution og belastningsstyring.

- Min krop sagde stop – og det var måske i virkeligheden meget godt, den gjorde det, udtaler han.

Fremadrettet vil han prioritere restitution højere og indføre faste rutiner som isbade og skumrullemassage, selvom han erkender, at det bliver svært at fastholde i en hektisk hverdag.

- Når vi står i det igen, ved jeg godt, at jeg ikke altid kommer til at sige stop, siger Pytlick ærligt.