Holger Rune skrev historie: Første gang i 28 år

25 april 2023 12:58
Tennissporten står overfor en ny æra, da flere unge stjerner er brudt ind på scenen – en af dem er danske Holger Rune.
19-årige Holger Rune er en del af den nye generation af tennisstjerner, der i det seneste år er stormet frem – og denne generation fortsætter med at imponere.
Det gjorde Rune for nylig, da han for andet år i træk kunne løfte trofæet ved BMW Open i München. Det samme gjorde den jævnaldrende Carlos Alcaraz, der vandt ATP 500-turneringen i Barcelona.
Det er en imponerende bedrift i sig selv for begge spillere, men sammen har de nu brudt en vild statistik.
Rune og Alcaraz er nemlig de første spillere under 20 år, der har vundet en ATP-titel inden for samme uge i næsten 28 år. Det oplyser statistiksiden Opta på Twitter.
2 – Two teenagers (Carlos Alcaraz in Barcelona and Holger Rune in Munich) have won an ATP title in the same week for the first time since October 1995 (Marcelo Rios in Kuala Lumpur and Sjeng Schalken in Valencia). Dualism.@bcnopenbs | #BCNOpenBS @BMWOpen23 | #bmwopenbyamex pic.twitter.com/3YB9TZYpmX
— OptaAce (@OptaAce) April 24, 2023
Sidste gang det skete var i 1995, hvor chilenske Marcelo Rios kunne løfte trofæet i Kuala Lumpur i samme uge, som hollandske Sjeng Schalken vandt en ATP-turnering i Valencia.
Det var ellers tæt på, at denne statistik ikke blev opnået, da Rune var bagud i tredje sæt i finalen i München, hvor han spillede mod hollandske Botic van de Zandschlup.
På trods af, at han fik en skidt start på tredje sæt, og kom bagud med 2-5, endte den danske stjerne alligevel med at vinde ATP 250-titlen.
I Barcelona foregik det hele på lidt mere sikker vis, da Alcaraz slog græske Stefanos Tsitsipas i to sæt.
Fælles for begge teenagestjerne er, at de befinder sig i top-10 i verden. Rune ligger i skrivende stund nr. 7, mens Alcaraz indtager andenpladsen.
fredag 18. august 2023
tirsdag 15. august 2023
Tophistorier




Fodbold




Formel 1



