Et nyt ansigt er dukket op i boksen under Holger Runes kampe, og han hedder Lapo Becherini.
Har man fulgt med i de seneste kampe, som danske
Holger Rune har spillet i hhv. Monte-Carlo Masters og ATP 250-turneringen i München, kan det tænkes, at man har lagt mærke til, at der har været et nyt ansigt i hans boks.
Her har der nemlig været en mand ved navn Lapo Becherini, som er blevet ansat som fysisk træner af det danske tennistalent.
Det fortæller Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, til Ekstra Bladet.
"Ham har Holger brugt i årevis på akademiet og indimellem på rejser," skriver hun i en besked til Ekstra Bladet.
På nedenstående billede ses Lapo Becherini sammen med resten Holger Runes hold. Set fra venstre: Aneke Rune, Lars Christensen, Holger Vitus Nødskov Rune, Patrick Mouratoglou, Lapo Becherini (fysisk træner), Mike James (kampanalytiker).
Foto: Mouratoglou
Tennis Academy
Han har været en fast del af holdet omkring Rune op til og under Masters 1000-turneringen i Monaco. Desuden er han også rejst med til München, ligesom det er planen, at han skal være en del af holdet i de kommende turneringer.
Til Ekstra Bladet fortæller Aneke Rune, at han er blevet en del af holdet, da de har fokus på at løfte hans fysik. Derfor kommer han også til at være med i Italien Open i Rom samt ved Roland Garros i Paris.
Der er dog ikke blot dukket et nyt ansigt op. Der er også et ansigt, der har været væk på det seneste.
Da Rune spillede i Monaco, var hans sædvanlige træner Lars Christensen nemlig ikke at finde. Han er heller ikke med til turneringen i München, som den danske stjerne spiller i disse dage.
Det betyder dog ikke, at han fortid hos Team Rune. Derimod er han med 'hele tiden', selvom han ikke fysisk er med til alle turneringer, lyder det fra Aneke Rune.