24921127 indgangen til muay thai arena hvor den 30 rige b

30-årig brite omkommer efter thaiboksekamp

Kampsportmar. 31 , 15:23

De fleste kommer hjem fra Thailand med gode minder – men for én brite fik en oplevelse i ringen den værst tænkelige afslutning.

Det, der skulle have været en uforglemmelig oplevelse i Thailand, endte i stedet med et tragisk dødsfald.

En 30-årig britisk mand deltog fredag aften i sin første Muay Thai-kamp i feriebyen Koh Samui.

Kampen fandt sted på Samui Inter Boxing Stadium og var planlagt til at vare fem runder.

Allerede i første omgang imponerede han ved at sende sin modstander, den lokale fighter kendt som “Superlek”, i gulvet.

Men kort inde i tredje omgang ændrede situationen sig dramatisk.

Efter at have modtaget en række spark mod ribbenene – ifølge politiets rapport hele ti – faldt briten om i ringen, og kampen blev straks stoppet af dommeren.

Tilskuere og officials troede i første omgang, at han blot var udmattet. Han kunne selv forlade ringen og begyndte at tage handsker og håndbind af.

Et chok i kulissen

Men kort tid efter gik det galt. Da han sad bag scenen og pakkede udstyret sammen, begyndte han pludselig at spænde op i kroppen, fik svært ved at trække vejret og fik et fjernt blik i øjnene.

Ifølge Metro UK mistede han bevidstheden få minutter senere, og hans hjerte gik i stå.

En ambulance blev tilkaldt, og han blev behandlet med hjertemassage både på stedet og under transporten til Thai International Hospital.

På hospitalet kæmpede læger i over en time for at genoplive ham, men klokken 23:00 lokal tid blev han erklæret død.

Hans krop er efterfølgende overført til obduktion på Surat Thani Hospital, og den britiske ambassade er blevet underrettet.

Det er endnu uvist, om manden havde tidligere sundhedsproblemer, men dødsfaldet viser de potentielle farer ved kampsport, når uerfarne udøvere træder ind i ringen mod professionelle modstandere.

En brutal disciplin med stigende popularitet

Muay Thai, der ofte beskrives som “de otte lemmers kunst” på grund af brugen af både næver, albuer, knæ og ben, er Thailands nationalkampsport og har i mange år tiltrukket turister, der søger autentiske kampsportsoplevelser.

For omkring 300 kroner kan man købe billetter til aftenstævner, og flere træningscentre tilbyder også korte træningsforløb, hvor man ender med at kæmpe mod lokale fighters.

Modstanderen, 29-årige “Superlek”, er ikke hvem som helst. Han er én af de mest vindende og respekterede Muay Thai-udøvere i sin generation.

Ifølge thailandske medier var det hans første kamp tilbage i Koh Samui efter en række internationale optrædener.

Mest læste