eric lewis

Kontroversiel NBA-dommer under efterforskning: Mistænkt for hemmelig konto

NBAmaj 29 2023, 12:33

NBA-dommer Eric Lewis er havnet i et sandt stormvejr, og bliver derfor undersøgt af den amerikanske basketball-liga.

En Twitter-konto ved navn @CuttliffBlair siges at være en hemmelig konto, der har været brugt af NBA-dommer Eric Lewis.

På kontoen blev der fundet en række opslag, hvor Lewis og andre NBA-dommere blev taget i forsvar. Det mente Twitter-bruger Pablo Escobarner var mistænkeligt, hvorfor kontoen delte et opslag vedrørende profilen.

Det skriver Fox Sports.

NBA-journalist Marc Stein har afsløret, at det har medført, at NBA har åbnet en undersøgelse. Viser det sig, at det er Lewis' konto, kan det få store konsekvenser for ham.

Er det hans profil, har han nemlig overtrådt ligaens regel om, at dommere ikke må kommenteret offentligt uden tilladelse.

52-årige Lewis har også for nylig været viklet ind i en anden skandale. Den begyndte at rulle, da et gammelt billede af hans familie iført Celtics-tøj blev delt på Twitter.

Det førte til opmærksomhed på Bostons unormalt gode stime i kampe, hvor han har dømt. De har nemlig vundet mere end 60% af disse kampe.

Lakers-stjernen LeBron James er blandt dem, der har reageret på de sociale medier efter historien har spredt sig.

"Er dette Eric Lewis (lorte-emoji) sandt? skrev han.

Det samme har Bulls-spilleren Patrick Beverley gjort. Da han i januar spillede for Lakers, tog han et kamera i en kamp mod Celtics, for at vise Lewis et billede af en forseelse, han overså.

"Han lo af mig, da jeg tog at i kameraet. Ja, okay," skrev han lørdag.

Lewis har været dommer i NBA i næsten to årtier. Han har dømt flere kampe i slutspillet i denne sæson. Det omfatter kamp 7 mellem Celtics og 76ers, som førstnævnte endte med at vinde.

Mest læste

Mest læste