gettyimages 1245219552

LA Lakers-træner Darvin Ham med iskoldt svar på klubbens 'problemer'

NBAjan. 08 , 10:21
Los Angeles Lakers-træner Darvin Ham er kommet med et iskoldt svar på de problemer, som NBA-holdet står overfor.
På det seneste har Los Angeles Lakers haft en del vanskeligheder, hvilket har resulteret i nederlag på banen. Dette har nu fået LA Lakers-træner Darvin Ham til at komme med et opråb til sine spillere.
"Hvis de ikke er Lakers, så lyt ikke til det," sagde Ham til sine spillere ifølge Heavy.com.
Lakers var fredag den 5. januar i aktion mod Memphis Grizzlies, hvilket endte med et nederlag på 127-113. Det var deres fjerde nederlag i træk. Det står i kontrast til sidste sæson, hvor de vandt titlen.
Selvom de har store problemer med at få tingene til at fungere, så havde Ham ikke meget at sige til det. Han mener, at det er sådan tingene er i NBA.
"Det er, hvad det er. Det er NBA, mand! Dette er et maraton, og du skal se på billedet som helhed. Jeg er træt af, at folk lever og dør med hver eneste kamp, vi spiller. Det er faktisk er latterligt," sagde han ifølge Heavy.com.
"Kom nu, mand! Dette er et maraton, og vi er inde i et hårdt stræk. Det er det samme hold, der spillede nogle kampe på højt niveau for et stykke tid siden, og det skal vi lige vende tilbage til. Vi skal dog holde os inde i kampen. Vi må ikke tabe vores kamp."
Det er værd at nævne, at Lakers faktisk var godt med i det meste af kampen mod Memphis. Da der var 7 minutter og 41 sekunder tilbage af kampen, havde begge hold 103 point.
Herfra var det som om, at Memphis slap bremsen, og de fik derfor lagt afstand til Lakers. I de efterfølgende tre minutter lavede Lakers kun to point, mens det blev til 11 for Memphis.
Mest læste