- Jeg har lige skrevet under på min forlængelse med Lakers. Jeg glæder mig til at arbejde for at bringe mesterskaber til Los Angeles og gøre alle stolte. Jeg er taknemmelig over for Lakers, mine holdkammerater og fansene, der har vist mig så meget kærlighed fra dag ét. Dette er kun begyndelsen, skrev Doncic på X.
Stort skifte gav pote
Doncic kom til Los Angeles i februar i en opsigtsvækkende handel, hvor blandt andre Anthony Davis skiftede til Dallas Mavericks.
Aftalen faldt præcis et halvt år efter skiftet, og den sikrer, at Lakers undgår spekulationer om stjernens fremtid i den kommende sæson.
I sin første halve sæson i Los Angeles spillede Doncic 28 kampe i grundspillet, hvor han i gennemsnit leverede 28,2 point, 8,1 rebounds og 7,5 assists.
Det er stort set identiske gennemsnit med hans præstationer i NBA siden debuten i 2018.
Lakers’ general manager, Rob Pelinka, betegner kontraktforlængelsen som et centralt øjeblik for klubben.
- Luka Doncics fremtid er hos Los Angeles Lakers. Luka er en af sportens mest banebrydende spillere, og hans dominans og passion er uovertruffen, siger Pelinka.
Sikrer ro før ny sæson
Med den nye aftale, der erstatter den kontrakt som udløb efter den kommende sæson, har Lakers nu ro omkring en af ligaens største profiler.
Klubben håber, at Doncic kan føre holdet tilbage i kampen om NBA-mesterskabet, mens både fans og ledelse ser frem til de næste tre år med den slovenske stjerne i gul og lilla.
I just signed my extension with the Lakers. Excited to keep working to bring championships to LA and make Laker Nation proud. Grateful to the Lakers, my teammates and all the fans who’ve shown so much love since day one. This is just the beginning. 💜💛