Minnesota Timberwolves-spiller Anthony Edwards er blevet idømt en enorm bøde af NBA. NBA har flere gange bevist, at de kan være enormt hårde med deres sanktioner mod både spillere og trænere. Dette har Minnesota Timberwolves-spiller Anthony Edwards nu fået at mærke.
Ifølge mediet Yardbarker er han blevet idømt en bøde på intet mindre end 50.000 dollars. Det svarer til omkring 340.000 kroner.
Den store bøde er han blevet idømt for at svinge rundt med en stol i ren frustration. Da han gjorde dette, endte han med at ramme to tilskuere.
Edwards var tydeligt frustreret, da han forlod banen efter Timberwolves' kamp mod Denver Nuggets i slutspillet den 25. april. Derfor endte han med at svinge rundt med en stol, for at komme ud med sin vrede.
Da der også var en strafferetlige efterforskning af Edwards' opførsel, har NBA først nu meldt sig ind i sagen. Den strafferetlige efterforskning blev afsluttet i juli, og herefter har NBA åbnet sin egen efterforskning.
Timberwolves blev slået ud allerede i første runde af slutspillet i NBA. Det tog fem kampe, inden Nuggets kunne lade sig kåre som vinder af første runde.
At Edwards også havde misset en chance for at score tre point kort før afslutningen på kamp nummer fem, gjorde det ikke bedre. Faktisk blev han så frustreret over dette, at han svingede rundt med den føromtalte stol, da han forlod banen.
Det bliver dog næppe et problem for Edwards at betale bøden på 50.000 dollars, da han har skrevet under på en femårig kontrakt med Minnesota.
Denne kontrakt har en værdi på op til 260 millioner dollars henover de fem år. Det svarer til mere end 1,7 milliarder kroner.