At dominere tennisverdenen i mere end et årti kræver noget særligt. Alcaraz håber at kunne gøre det, men han ved også, at der er én afgørende faktor, der skal være på plads.
Carlos Alcaraz har allerede opnået mere end de fleste tennisspillere kan drømme om. Som 21-årig har han vundet fire Grand Slam-titler og været verdensetter, men spørgsmålet er, om han kan holde sig på toppen i lige så mange år som Novak Djokovic.
Serberen har vist, at det er muligt at konkurrere på det allerhøjeste niveau langt ind i 30’erne, og det er en vej, Alcaraz også håber at kunne følge.
Den spanske verdensstjerne blev for nylig spurgt, om han kan se sig selv spille professionel tennis i næsten to årtier endnu.
Han anerkender, at det kræver en stor indsats, men ambitionen er der.
”Jeg håber, jeg kan holde mig på et højt niveau og stadig spille godt som 37- eller 38-årig,” sagde Alcaraz under Qatar Open.
Han tilføjede dog, at hans fokus lige nu er på de næste fem år, hvor han gradvist vil passe på sin krop og sit spil for at sikre sig en lang karriere.
Mens Alcaraz kigger mod fremtiden, er Novak Djokovic stadig en af verdens bedste spillere som 37-årig.
Serberen har gennem sin karriere bevist, at alder ikke er en begrænsning, så længe man plejer sin krop og sit mindset korrekt.
Ifølge The Tennis Gazette har Djokovic tidligere forklaret, hvordan han har arbejdet målrettet for at forlænge sin karriere:
”Der er ikke ét ord eller en hemmelighed, der forklarer det hele. Det handler om en livsstil og en tilgang til min tennis.”
Han mener, at forebyggelse er nøglen til langtidsholdbarhed, og understreger vigtigheden af strækøvelser, opvarmning og generel kropspleje.
Men fysisk form er kun én del af ligningen.
Djokovic understreger, at mental og emotionel balance er lige så vigtig.
”Du skal finde den optimale balance mellem krop og sind,” sagde han under US Open sidste år.
Selv om Alcaraz har ambitioner om en lang karriere, er det kun tiden, der vil vise, om han kan holde sig på toppen lige så længe som Djokovic.
Serberen er en enestående tyupe, der med sin dedikation og tilgang til spillet har trodset aldersgrænserne i moderne tennis.
Alcaraz har dog allerede vist en mentalitet og et drive, der kan gøre det muligt for ham at spille langt ind i 30’erne.
Hvis han kan følge Djokovics eksempel og balancere fysisk pleje med mental styrke, er der intet, der tyder på, at han ikke kan fortsætte med at vinde store titler i mange år endnu.
Tennisverdenen vil følge med i spænding, når Alcaraz tager de næste skridt i sin karriere – og måske en dag står som en af de spillere, der har præget sporten i flere årtier.