Aneke Rune, der er mor og manager for Holger Rune, har indrømmet, at de ikke burde have gjort det. Man kan ikke komme udenom, at tingene ikke kører på skinner for Holger Rune for tiden. I de seneste mange turneringer har han fejlet massivt, og det har naturligvis kostet ham dyrt pointmæssigt.
Faktisk er det kun blevet til en enkelt sejr i de seneste ti kampe, han har spillet. Det tegner et klart billede af, at han er inde i en dårlig stime, som han skal forsøge at bryde.
Senest blev han sendt helt i kulkælderen med en nærmest pinlig indsats, da han blev slået af amerikanske Brandon Nakashima. Verdens nummer 122 sendte ham ud af Shanghai Masters med cifrene 0-6, 2-6.
Nu er Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, kommet med en ærlig kendelse. Hun har nemlig indrømmet, at de slet ikke burde været rejst til Kina. I stedet skulle de have fokuseret på hans træning i Monaco.
"Skal vi være bagkloge, havde vi nok gjort fornuftigt i helt at hoppe Kina over og fokusere på at træne," fortæller hun i et interview med TV 2 Sport.
At tingene ikke fungerer på banen, har naturligvis også have en massiv mental påvirkning på den unge tennisspiller.
Generelt har der da også været en del kaos og uro omkring Holger Rune på det seneste. Blandt andet har der været en mystisk trænersituation, en ny kæreste og et lavt niveau på banen. Alt dette har medført, at han er blevet ked af det.
"Han er så ked af det. Der kom bare aldrig den ro, han havde håbet på, til stille og roligt at finde ind til sit spil igen. Måske også optimistisk at forvente det under en turnering," lyder det fra Aneke Rune til Ekstra Bladet.