August Holmgren var ked af at "tude på TV" efter Wimbledon-sensation

August Holmgren har for alvor skrevet sig ind i moderne dansk tennishistorie.

Med en placering som nummer 192 i verden og uden tidligere deltagelse i en grand slam, var forventningerne til hans Wimbledon-deltagelse yderst beskedne.

Alligevel er den 27-årige dansker nu videre til tredje runde ved Wimbledon efter en dramatisk femsætter mod verdens nummer 23, Tomas Machac.

Kampen blev et maraton over fem sæt, hvor Holmgren flere gange var på kanten af nederlag. Alligevel holdt han fast i sin kompromisløse spillestil.

- Lige meget hvad situationen er, så er jeg nødt til at spille mit spil i de store momenter, forklarede han.

Han indrømmede samtidig, at det nogle gange får ham til at ligne “en kæmpe idiot”, som da han lavede tre dobbeltfejl i tiebreaken i andet sæt.

Men netop dét mod gjorde forskellen i den afgørende match-tiebreak, hvor Holmgren holdt nerverne i ro og vandt 10-5.

Han udstrålede glæde og lettelse efter sejren, men følelserne tog også over:

- Jeg er så glad, men jeg er lidt ked af at være tudende på tv.

Bag succesen gemmer sig mere end held og dagsform.

Holmgren har lagt stor vægt på at tro på sin egen vej, selv når den adskiller sig markant fra andre danske tennisspillere.

Til DR Sporten forklarede han, at troen kommer fra hans team, herunder trænere som Frederik Løchte og Jonas Svendsen.

De minder ham konstant om, at han har kvaliteter, der kan udfordre de bedste.

- Jeg kommer aldrig til at bevæge mig som Holger eller slå baghånd som Elmer, men jeg kan andre ting, siger Holmgren, der har gjort serven til et våben.

I første runde sendte han 20 esser af sted.

Ifølge DR Sporten imponerede han også sin franske modstander Quentin Halys, der mente, at Holmgren “servede som en spiller fra top-20”.

Den vurdering tog danskeren med et smil og et beskedent “tak”.

Han ved, hvad hans styrker er, og han holder fast i dem.

- Vi er meget opmærksomme på, at jeg skal blive ved med at gå efter min serv, sagde han om sit varemærke.

Holmgren har nu kurs mod tredje runde, hvor den 11.-seedede australier Alex de Minaur venter.

På papiret en endnu sværere modstander, men danskeren har ingen planer om at dæmpe ambitionerne.

- Jeg kan heller ikke se, hvorfor det skulle stoppe her, sagde han med det samme smil som efter sejren over Machac.

Selv når han tror, alt er tabt, formår han at grave dybt.

- Jeg troede, jeg havde misset baghånden. Jeg var på vej op til nettet. Det var helt vanvittigt. Jeg tænkte, åh nej, åh nej, beskrev han et af kampens mest afgørende øjeblikke.

Bolden var dog inde, og Holmgren servede sig tilbage i kampen.

Nu står han som Danmarks sidste mand i hovedturneringen med hovedet højt og spillet fuldt af mod.