gettyimages 1488450810

Boris Becker bekymret for tennisstjerne: 'Karrieretruende, hvis du spørger mig'

Tennismaj 23 2023, 11:19

Den tidligere tennisspiller Boris Becker mener, at det kan ende med at koste tennisstjernen karrieren.

Den britiske tennisstjerne Emma Raducanu har i denne sæson været hårdt plaget af skader. Det har medført, at hun for nylig gennemførte tre operationer på to uger.

Ifølge Boris Becker kan dette ende med at få store konsekvenser for hende. Faktisk går han så vidt at sige, at det kan ende med at ødelægge hendes karriere.

"De operationer hun har været igennem er karrieretruende, hvis du spørger mig," siger han i et interview med The Guardian.

"At blive opereret i håndleddet på den hånd du foretrækker at spille med, men så også at blive opereret i det andet håndled er hårdt for en ung kvinde."

For omtrent en måned siden delte Radcunu billeder fra det første besøg på hospitalet. Desuden benyttede hun også lejligheden til at sætte ord på den svære tid, hun har været igennem.

"Man kan vist nemt sige, at de sidste ti måneder har været værre, for jeg har kæmpet med skader i begge hænder," skrev hun.

Raducanu slog for alvor sit navn fast i 2021, hvor hun vandt US Open i en alder af 18 år. Siden har hun kæmpet med sit spil, og de store resultater er derfor udeblevet.

Becker mener, at dette kan skyldes, at hendes rolle har ændret sig efter US Open-triumfen. Pludselig er det ikke længere hende, der er 'underdog'. Derimod er det hende, der bliver jaget.

"Tennis er en helt anden sport, når du går på banen uden noget at tabe. Så kan alle spille. Det er noget helt andet, når du er den, der bliver jaget," fortæller den tidligere tennisspiller.

Mest læste

Mest læste