Boris Becker: En official bad mig om dette, da jeg blev nummer 1 på verdensranglisten
Når man når sit livs store mål, forventer man en vis reaktion. Boris Becker overraskede dog, da han reagerede stik modsat af, hvad nogen kunne have forudset.
Boris Becker er en af de mest markante skikkelser i tennishistorien. Med seks Grand Slam-titler og en karriere, der strakte sig over 15 år, etablerede han sig som en af sportens helt store profiler i 1980’erne og 1990’erne.
Læs mere
Hans aggressive spillestil og karismatiske personlighed gjorde ham til en favorit blandt fans verden over.
Men at nå toppen af verdensranglisten var alt andet end let.
Allerede som 18-årig var Becker oppe som nummer to i verden, men han stod konstant i skyggen af sin store rival, Ivan Lendl.
"Jeg var 18 år, da jeg blev nummer to i verden i september 1986. Jeg troede, min verden var perfekt, men der var en fyr ved navn Ivan Lendl, der altid var lige foran mig," har Becker udtalt.
I hele 109 uger lå han nummer to, frustreret over ikke at kunne tage det sidste skridt op ad ranglisten.
Først i 1991 fik han hul på bylden, da han endelig fik ram på Lendl og sikrede sig den eftertragtede førsteplads.
"Endelig fik jeg ham i 1991, da jeg slog ham i finalen ved Australian Open. Jeg vidste, at jeg var nødt til at vinde den kamp for at tage det sidste skridt."
Efter den hårdt tilkæmpede sejr blev Becker overvældet af følelser. Han havde nået sit livs store mål – men reaktionen var uventet.
I stedet for at blive på banen og modtage sin hyldest, gjorde han noget ganske usædvanligt.
Flugten fra triumfen
Lige efter sejren over Lendl i Melbourne i 1991 løb Becker ud af stadion.
Følelsen af at være verdens bedste tennisspiller var overvældende, og han havde brug for et øjeblik alene.
"Jeg ville bare være mig selv et øjeblik. Det var en fuldstændigt surrealistisk følelse. Det er et af de øjeblikke, hvor man føler, man ser sig selv udefra," forklarer Becker.
Men han fik ikke lov til at nyde sin ensomhed særlig længe.
Ifølge The Tennis Gazette blev han jagtet af en stædig official, der nægtede at lade verdens nye nummer ét forsvinde uden at tage sin sejr med sig.
"Der var en mand, der var lige så hurtig som mig. Han løb efter mig og tryglede: 'Boris, vær nu sød at komme tilbage! Hele verden ser med, og 16.000 mennesker venter på dig. Du skal tage trofæet!'"
Efter en kort tænkepause indså han absurditeten i situationen. Han havde kæmpet i årevis for denne titel – selvfølgelig skulle han tilbage og tage imod trofæet.
Et ikonisk øjeblik i tennis
Becker vendte tilbage til banen, hvor han med et afslappet smil løftede trofæet og modtog publikums jubel.
Det blev et af de mest mindeværdige øjeblikke i Australian Opens historie, og tyskeren skrev sig endegyldigt ind i tennishistorien.
Han forblev verdens nummer ét i 12 uger og cementerede sin status som en af sportens helt store navne.
Hans seks Grand Slam-titler – tre i Wimbledon, to i Australian Open og en i US Open – står som et testamente til hans storhed.
Senere tilføjede han flere triumfer som træner for Novak Djokovic, men 1991-sejren i Melbourne står stadig som et af de mest ikoniske øjeblikke i hans karriere.
Ikke mindst fordi det var dagen, hvor han for en kort stund flygtede fra sin egen triumf – kun for at vende tilbage som en sand mester.
