holger boris

Boris Becker kaster lys over Holger Runes tidlige exit

Tennisjan. 19 , 12:24

Holger Rune var blevet udset som en af kandidaterne til at vinde Australian Open i år. Sådan gik det dog slet ikke.

Det kom som et chok for det meste af tennisverdenen, at Holger Rune blev slået ud allerede i anden runde af Australian Open .

Her mødte han franske Arthur Cazaux, der er nummer 122 i verden. På papiret var det derfor en kamp, han skulle have vundet.

I stedet blev han slået af den unge franskmand, der var med på et wildcard. Han endte med at vinde kampen i fire sæt med cifrene 7-6, 6-4, 4-6 og 6-3. Hele kampen havde en varighed på tre timer og 22 minutter.

Træner Boris Becker var ikke med i Runes spillerboks, da han i stedet havde taget imod et job som kommentator og analytiker hos Eurosport.

I denne forbindelse blev han bedt om at udtale sig om kampen, hvor han roste Cazaux for hans præstation.

I denne forbindelse tøvede han dog heller ikke med at slå fast, at der var ting, der skulle forbedres.

Blandt andet slog han fast, at Rune skal blive bedre til at håndtere sin forhånd og spille mere med topspin.

Den 21-årige franskmand havde kun vundet én ATP-sejr, inden han ankom til Melbourne. Til trods for dette, har han sikret sig en plads i tredje runde ved den australske turnering.

Rune spillede generelt en kamp, hvor han lavede for mange fejl og var for passiv. Det resulterede til sidst i, at han blev besejret..

"Du er nødt til at give æren til Cazaux, som er en meget talentfuld ung spiller med et fantastisk spil. Det var mere Arthur, der vandt, end Holger, der tabte. Holger bliver nødt til at forbedre sin forhånd og håndtere topspin mere effektivt," sagde Becker ifølge Tennis World.

Mest læste