Carlos Alcaraz har slået fast, at han går ind til Australian Open med et klart mål om at vælte Novak Djokovic af tronen. Det er ikke nogen hemmelighed, at Novak Djokovic har haft enormt stor succes i Australien. Det omfatter alle turneringer, han har spillet i landet, men især ved Australian Open.
Den serbiske stjerne har vundet Grand Slam-turneringen hele ti gange i sin karriere. Derfor er han flere gange blevet beskrevet som 'kongen af Australien', da han har været domineret i mange år.
For Carlos Alcaraz er dette dog blot ekstra motivation forud for årets første Grand Slam-turnering. Den unge spanier har nemlig et klart mål om at vælte ham af tronen.
"Det er en ekstra motivation for mig," siger Alcaraz ifølge The West.
"Jeg er en ambitiøs fyr, og jeg vil altid spille mod de bedste spillere i verden for at se, hvad mit niveau er. Selvfølgelig er det en god test at spille mod ham i turneringen, hvor han næsten er ubesejret."
"Jeg går efter forhåbentlig at spille en finale mod ham. Det ville selvfølgelig være fantastisk. Men ja, at kende de statistikker, er helt sikkert en ekstra motivation."
Alcaraz kommer dog ikke til at få æren af at sætte en stopper for Djokovics lange sejrsstime i Australien. Det skete allerede tidligere på måneden.
Her var han i aktion mod australske Alex de Minaur ved United Cup, hvor det endte med et nederlag til den serbiske stjerne. Derfor er hans meget lange sejrsstime allerede blevet brudt.
Nu er det store spørgsmål, om det er positivt eller negativt for Alcaraz. Det kan nemlig ende med at give Djokovic fornyet energi, da han vil hævne sig.