Caroline Wozniacki har natten til torsdag været i aktion, men en sejr blev det ikke til. Danske Caroline Wozniacki har ikke været i aktion, siden hun deltog i US Open i starten af september.
Derimod har hun brugt det meste af sin tid på at træne, så hun er godt forberedt til den kommende sæson.
Desuden sørger hun også for at holde sig i kampform. Dette gør hun blandt andet ved at spille opvisningskampe, hvilket hun naturligvis får betaling for.
Natten til torsdag var hun i aktion i netop en sådan kamp. Her spillede hun en storslået opvisningskamp på en stor arena i Mexico City.
Desuden var det ikke hvem som helst, der stod på den modsatte side af nettet. I kampen spillede hun nemlig mod græske Maria Sakkari, der ligger nummer ni i verden.
Hun viste sig at være en smule bedre end danskeren, og endte derfor med at tage sejren.
Sakkari, der også er kendt for sin deltagelse i Netflix-hittet 'Break Point', vandt med cifrene 6-3, 6-4.
Wozniacki er i fuld gang med sin træning til den kommende sæson. Her håber hun på for alvor at kunne vende tilbage til sin tidligere form.
Sæsonen starter hun med sin deltagelse i WTA-turneringen i Auckland i New Zealand i årets første uge.
Derefter er det planen, at hun skal deltage i Grand Slam-turneringen Australian Open, der begynder 14. januar.
Turneringen bliver spillet i Melbourne og kræver et wildcard, da hun ikke er rangeret højt nok til at blive inviteret.
Den 33-årige Wozniacki vendte tilbage til professionel tennis denne sommer, hvor hun bl.a. imponerede ved US Open.
Her vandt hun tre kampe og sikrede sig derfor en plads i ottendedelsfinalen. Den kamp endte hun med at tabe til Coco Gauff, som vandt hele turneringen.