Tennislegenden Roger Federer har overrasket sine fans, der først nu har opdaget, at han har en anden nationalitet. Lørdag blev Roger Federer spottet på tribunen, da VM-finalen i Rugby mellem Sydafrika og New Zealand blev spillet.
Ifølge The Sun var han dog ikke kun til stede på Stade de France for at overvære en rugbykampe i særklasse. Derimod var han personligt investeret i kampen, da han faktisk er halvt sydafrikaner. Det er der mange, der ikke er klar over.
Den 42-åriges mor, Lynette Durand, er dog ikke fra Schweiz. Derimod er hun fra Kempton Park, Gauteng i Sydafrika.
Når man har set Federer spille på ATP Touren, har han altid spillet under det schweiziske flag. Det skyldes, at han blev født i Basel. Men selvom han er født i Schweiz, er han faktisk kun halvt schweizisk, da hans mor - som sagt - er sydafrikaner.
Og for mange af hans fans er det helt ny information, at han har dobbelt nationalitet. Langt de fleste har hele tiden troet, at han blot er af schweizisk oprindelse.
"Federer, der støtter Sydafrika, da de vandt Rugby World Cup. Jeg vidste ikke, at hans mor er sydafrikansk," skrev en bruger på X.
"Det vigtigste jeg har taget med fra det her er, hvorfor Roger Federer støttede Sydafrika," skrev en anden.
"Vi elsker ham. Den halvt sydafrikanske mand Vores Rog," lød det fra en tredje.
"Federers mor er fra Sydafrika. Denne sejr må betyde meget for hende og Roger," skrev en helt fjerde person på det sociale medie
"Dejligt at se, at Roger Federer endelig viser verden, at han også er en stolt sydafrikaner," skrev en femte bruger på X.