Derfor blev Wimbledon boykottet af 80 spillere

I forsommeren 1973 stod tennissporten foran en sjælden magtkamp.

Den jugoslaviske topspiller Nikola Pilic havde netop nået finalen ved French Open, men kort efter blev han suspenderet i ni måneder af sit nationale tennisforbund.

Årsagen var angiveligt, at han nægtede at stille op i en Davis Cup-kamp mod New Zealand.

Suspenderingen blev senere forkortet til én måned, men det var nok til at forhindre ham i at deltage ved Wimbledon.

Det var en afgørelse, som det nystiftede ATP, spillernes egen interesseorganisation, ikke kunne acceptere.

De vurderede, at suspensionen var politisk motiveret og et brud på spilleres ret til selv at bestemme, hvilke turneringer de vil deltage i.

Og hvis Pilic ikke fik lov at spille, ville ATP-spillerne ikke møde op.

Da det stod klart, at parterne ikke kunne nå frem til en aftale, trådte boykotten i kraft.

81 spillere meldte fra, heriblandt 12 af de 16 højest seedede.

Den forsvarende mester Stan Smith var blandt dem, der valgte at bakke op.

- Vi stod sammen om en sag, der handlede om frihed og retfærdighed, har Smith sagt sidenhen.

Ifølge The Tennis Gazette var det ikke blot en sportslig, men også en politisk bombe.

Turneringens styrende organ, All England Club, stod fast på ITF’s beslutning, hvilket efterlod dem med et deltagerfelt præget af reserver, kvalifikationsspillere og såkaldte 'lucky losers'.

Navne som John Newcombe, Arthur Ashe, Tom Okker og Roy Emerson blev nemlig derhjemme.

Ilie Nastase var oprindeligt med i boykotplanerne, men han valgte dog at spille.

Han forklarede senere, at han var blevet beordret til det af den rumænske regering.

Rygter svirrede i pressen om, at han med vilje tabte sin fjerde runde-kamp for at udvise solidaritet uden at udfordre sin regering direkte.

Han har aldrig kommenteret på disse påstande.

Trods det amputerede felt blev turneringen gennemført.

Seks af de otte nye seedede spillere nåede kvartfinalerne, og finalen stod til sidst mellem Alex Metreveli fra Sovjetunionen og Jan Kodes fra Tjekkoslovakiet.

Kodes havde allerede to French Open-titler i bagagen, og han dominerede opgøret og vandt 6-1, 9-8, 6-3.

For Alex Metreveli blev det den eneste Grand Slam-finale i hans karriere. 

Sejren gav Kodes omkring 48.000 kroner i præmiepenge, mens Metreveli måtte nøjes med cirka 29.000 kroner.

Allerede året efter var Pilic og resten af ATP-spillerne tilbage ved Wimbledon.

Boykotten havde sendt et klart signal om, at tennis ikke længere kun var en sport for dem med magt i kulissen. Spillerne selv ville også have noget at skulle have sagt.