Efter næsten fem og en halv times tennis i den længste herrefinale i Roland Garros’ historie måtte
Jannik Sinner se sig slået i fem sæt af
Carlos Alcaraz.
Italieneren, der var på jagt efter sin tredje Grand Slam-titel i træk, var tydeligt berørt af nederlaget og fortalte åbent om sin families rolle i de kommende dage.
Finalen udviklede sig dramatisk.
Sinner kom foran med to sæt, havde tre matchbolde i fjerde sæt og servede senere for sejren.
Alligevel var det Alcaraz, der til sidst trak det længste strå med cifrene 4-6, 6-7(4), 6-4, 7-6(3), 7-6(10-2).
Nederlaget gjorde ondt, indrømmede Sinner i præsentationen efter kampen.
Familiens støtte som lindring
Spørgsmålet om, hvordan han ville bearbejde skuffelsen, besvarede han med fokus på sin nærmeste kreds.
- Min familie, de mennesker der kender mig, hjælper mig nu, sagde Sinner og fortsatte.
- Nogle gange giver man, og nogle gange tager man. Nu er det min tid til at tage noget fra de mennesker, jeg har tæt på mig.
Han beskrev sin familie som meget jordnær og tilføjede, at de ville være glade blot for at få ham hjem igen.
Faren arbejdede – moren var med i boksen
Sinners mor, Siglinde, var til stede på tribunen og viste sin støtte fra spillerboksen, mens faren, Johann, ikke var til stede i Paris.
Det skyldtes dog ikke manglende interesse, men noget så simpelt som arbejde.
- Min far var ikke her, fordi han arbejdede i dag. Intet ved vores succes ændrer noget i familien, forklarede Sinner.
- Det var rart at se min mor her. Og ja, jeg gætter på, at min far så det på tv – hvis han blev færdig med arbejdet.
Trods nederlaget havde Sinner også et øjeblik til refleksion over, hvor langt han er kommet.
- Inden min karriere begyndte, havde jeg aldrig troet, jeg ville være i denne position. Det var ikke engang en drøm – det lå for langt væk.
Han anerkendte nederlagets smerte, men insisterede på, at det er en del af sporten:
- Det gør ondt, ja, men på den anden side kan du ikke bare blive ved med at græde. Sådan er det.