Elmer Møller

Elmer Møller har taget kontroversielt valg: "Følte ikke for det"

Tennisjun. 30 , 13:05
Han tror på sin egen metode, selv når den strider imod det, mange andre ville vælge.
Elmer Møller er i dag trådt ind på græsbanerne i Wimbledon for første gang i sin karriere, men det har været uden den erfaring, mange ville mene er nødvendig.
Den 21-årige dansker har valgt ikke at spille nogen opvarmningsturnering på græs, selv om han møder den 12.-seedede amerikaner Frances Tiafoe i første runde.
Efter sit nederlag i French Open for en måned siden kunne Møller have valgt at skifte underlag og deltage i en af de mange turneringer, der opbygger græsrutine før Wimbledon.
Det gjorde han ikke. I stedet stillede han op i to Challenger-turneringer på grus, hvor han hurtigt røg ud.
- Det var et bevidst valg. Jeg valgte bare at spille nogle andre turneringer, siger han. Spørgsmålet er, om det valg har kostet ham værdifuld forberedelse, eller om det netop er denne tilgang, der kan give ham frihed.
Et atypisk tennissind
Møller ser nemlig ikke fraværet af græskampe som et minus.
- Jeg ser det ikke som en fordel eller ulempe. Det var ikke det, jeg følte for, forklarer han.
Han lægger vægt på at stole på sin egen fornemmelse og ikke nødvendigvis følge sportens skrevne og uskrevne regler.
Det er ikke første gang, han træffer et utraditionelt valg. Ifølge TV2 gælder det også hans udstyr, for han går ikke særligt op i at skifte ketsjere eller finjustere detaljerne:
- Jeg er glad for min ketsjer, den virker, så det er bare den jeg bruger.
Hans tilgang handler ikke om at være anderledes for enhver pris, men om at vælge en retning, der føles rigtig:
- Jeg tror, at alle boner ud på forskellige måder. Jeg tror bare, at mit fokus så er på noget andet inden for tennis.
Trænerens blandede reaktion
Davis Cup-kaptajn Frederik Løchte Nielsen er med i London som en del af holdet omkring Møller.
Han erkender, at de ikke altid ser ens på tingene, men at de har fundet en fælles måde at samarbejde på:
- Hvis jeg har et godt argument, er Elmer fair og lytter til det. Hvis han har et godt argument, så lægger jeg mig også ned.
Op til Wimbledon opfordrede Løchte Møller til at få erfaring med græs. Alligevel valgte Møller at jage ranglistepoint på grus.
- Jeg forstod ham godt, siger Løchte.
Han anerkender, at gevinsten ved sejr i Challengers kan være større for selvtilliden end at tabe i første runde af en stor turnering.
- Min rolle er at rykke ham lidt ud af komfortzonen, understreger han.
Men det skal ske på Elmers præmisser. Når han selv er klar, sker tilpasningen hurtigt.
Det er måske netop det, Møller satser på i dag. At han uden erfaringer på græs kan spille frit og dermed overraske.
Mest læste

Mest læste