frederik loechtenielsen ciara nicole pratt

Frederik Løchte med absurd anekdote: - Det var lidt perverst

Tennisfeb. 04 , 11:24

En historisk sejr har sat gang i minderne hos den danske Davis Cup-kaptajn, der fortæller en bemærkelsesværdig historie om en kamp, han aldrig vil glemme.

Frederik Løchte Nielsen har oplevet meget i sin lange karriere i dansk tennis, men weekendens sejr over Serbien i Davis Cup står som noget helt særligt.

Efter en nervepirrende 3-2-triumf kunne den danske kaptajn lade sig hylde sammen med sine spillere i en propfyldt Royal Arena.

"Det her er kæmpestort. Det er det største, jeg har prøvet i min Davis Cup-karriere. Både som spiller og som kaptajn," lyder det fra Løchte, der ikke lægger skjul på sin begejstring over den historiske sejr.

For dansk tennis markerer triumfen et højdepunkt, der står i skarp kontrast til tidligere tider, hvor landsholdet ofte kæmpede i skyggen af verdenseliten.

Modstandere af en anden verden

Løchte, der selv var en del af landsholdet som spiller, husker især mødet med Spanien i Odense tilbage i 2015.

Danmark stod over for stjerner som Rafael Nadal og Fernando Verdasco – en kamp, hvor udfaldet aldrig var i tvivl.

"Det var jo bare gøgl. Danskerne var jo mere glade for at se Spanien, end de var for at se os. Vi var jo ikke kompetitive. De var bare kommet for at se Nadal. Fair nok, for vi var jo ikke specielt gode," fortæller Løchte.

Han spillede dengang double med Thomas Kromann, som lige var blevet student, mod et spansk par, der talte en verdensstjerne og en tidligere Grand Slam-vinder.

gettyimages 2196754125

Ifølge Ekstra Bladet beskriver Løchte situationen med et skævt smil:

"Jeg spillede double med Thomas Kromann mod Verdasco og Nadal. Det var lidt perverst på en eller anden måde. Det var mere bare sjovt. Det her er fedt, fordi vi rent faktisk kan konkurrere."

Fra halvtomme tribuner til Royal Arena

Davis Cup har for alvor gennemgået en transformation i Danmark.

For bare 15 år siden spillede Løchte foran næsten tomme tribuner i Lyngby, hvilket står i skarp kontrast til den euforiske stemning i Royal Arena.

"Da vi slog Montenegro i Lyngby i 2009, var der 19 tilskuere til indmarchen. Og jeg blev præsenteret som ’Frederik Pedersen’ i min egen klub, som jeg ellers havde spillet i i flere år," siger han med et grin.

Men nu er tiderne anderledes. Den danske Davis Cup-triumf er et bevis på, hvor langt holdet er nået, og Løchte ser et endnu større potentiale i fremtiden.

"Vi er ikke i nærheden af at føle, at det her er det færdige produkt. Det varer nogle år, før vi ser det. Jo mere vi kan spille mod gode hold, jo mere vil drengene lære af det.

Og så er det også bare fedt, at det ender med lidt af en eventyrsafslutning i så stor en kulisse. Når det ikke kunne blive en overlegen sejr, så er det her det bedste, der kunne ske," afslutter han.

Mest læste