goran novak

Goran Ivanisevic går rettens vej: Sagsøger ekskone over voldsanklager

Tennisokt. 18 2023, 12:04

Goran Ivanisevic har afsløret, at han har valgt at sagsøge sin ekskone, der har anklaget ham for vold.

Goran Ivanisevic, der især er kendt som træner for tennisstjernen Novak Djokovic, har trukket sin ekskone Tatjana Dragovic i retten. Det skyldes, at han mener, at hun 'ulovligt' tog de penge, som han 'tjente før og under ægteskabet'.

Mandag kunne det kroatiske medie Nacional bringe en historie om, at han har valgt at 'anlægge en række retssager mod sin ekskone og hans datter Amber'.

Mediet skriver, at hans ekskone mistænker, at retten vil favorisere den kendte tennistræner. Desuden er hun også af den opfattelse, at de ' bevidst ignorerer dokumenter, de (hun og hendes datter) bruger i deres forsvar'. Her skulle der være tale om beviser på i hjemmet.

Ivanisevic har også valgt at udtale sig om sagen på de sociale medier. Her skriver han blandt andet, at han er blevet 'rettens favorit', hvilket naturligvis er sarkastisk ment. Desuden skriver han, at han vil have, hvad der retmæssigt tilhører ham.

"I det øjeblik jeg vovede at søge de penge, jeg tjente før og under ægteskabet, som T.D. tilegnede sig imod alle love og kontrakter, blev jeg mishandler og rettens favorit," skriver han blandt andet i sit opslag.

"Nu venter jeg bare på en retssag, der skal slå fast, at den pågældende T.D vandt Wimbledon og to olympiske medaljer. Og måske endnu en Grand Slam. Men det har retten endnu ikke bekræftet."

I opslaget skriver han også, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere om sagen. Han beder derfor journalister og medier om at rette henvendelse til hans juridiske hold, hvis de ønsker at høre mere.

Ivanisevic er i dag kendt for at være træner for Novak Djokovic. Men han har også selv en flot karriere som tennisspiller bag sig.

Mest læste

Mest læste