Han slog Nadal, Federer og Djokovic i samme turnering, men kan du huske ham?

Når tennisverdenen diskuterer de største spillere, der aldrig vandt en Grand Slam, dukker navnet David Nalbandian næsten altid op.

Den argentinske elegantier, der spillede med en blændende tohåndsbaghånd og nærmest kirurgisk præcision fra baglinjen, havde alt det tekniske talent, der skulle til.

Alligevel manglede der et eller andet, men ét øjeblik står stadig lysende klart i Nalbandians karriere.

I efteråret 2007 leverede han under Madrid Masters en præstation, som ingen anden skulle komme til at gentage siden.

Han besejrede nemlig Rafael Nadal, Novak Djokovic og Roger Federer i den samme turnering – verdens nummer to, tre og ét – i nævnte rækkefølge.

Det er en bedrift, der ligner noget fra en film eller et computerspil snarere end virkeligheden.

At det skete på indendørs hardcourt i Madrid i en turnering, hvor Nalbandian ikke var blandt de seedede, gør kun historien mere spektakulær.

Nalbandians karriere rummede glimt af storhed i form af en Wimbledon-finale i 2002, semifinaler i alle fire Grand Slams og en sejr ved ATP Finals i 2005, hvor han slog Federer i fem sæt.

I marts 2006 var han verdens nummer tre, og i alt spillede han sig til over 76 millioner kroner i præmiepenge.

Alligevel lykkedes det ham aldrig at tage det sidste skridt i de store turneringer. I sin eneste Grand Slam-finale måtte han se sig overmatchet af Lleyton Hewitt.

På papiret manglede argentineren ikke noget – men skader, svingende form og et eksplosivt temperament stod ofte i vejen.

At slå én af de såkaldte "Big Three" er noget, de fleste professionelle spillere kæmper en hel karriere for.

Nalbandian gjorde det tre gange i samme turnering.

I kvartfinalen fejede han Nadal af banen i to sæt, hvorefter han overmandede Djokovic med samme kontante effektivitet, før han til sidst slog Federer i tre sæt i finalen.

Titlen indbragte ham godt 3,7 millioner kroner og sendte ham tilbage i verdens top-10, men det blev ikke begyndelsen på et nyt gennembrud – snarere et sidste glimt af den spiller, mange havde spået en Grand Slam-sejr.

Nalbandian blev aldrig den mest vindende – men i en enkelt uge var han bedre end alle andre.