jannik sinner duet andrea bocelli

Har solgt 90 millioner plader: Jannik Sinner medvirker i ny sang med italiensk tenor

Tennisjun. 20 , 19:17
Tennisstjernen Jannik Sinner medvirker i en ny musikalsk satsning med en af Italiens største stemmer.
Jannik Sinner medvirker i ny duet med Andrea Bocelli.
Verdensetteren i tennis har kastet sig ud i en ny udfordring uden for tennisbanen.
Den 23-årige italiener medvirker i en ny duet med den verdensberømte tenor Andrea Bocelli.
Sangen har titlen "Polvere e Gloria", hvilket kan oversættes til "Støv og Hæder".
I nummeret, som udkommer den 20. juni via Decca Records/Universal Music, har Sinner indtalt uddrag af sine sejrs- og nederlagstaler, som flettes ind i Bocellis vokal.
Optagelserne er foretaget i Bocellis studie i Toscana.
Et musikalsk møde mellem sport og kultur
Samarbejdet beskrives som en "musikalsk dialog mellem to italienske ikoner", hvor operagenren kombineres med fortællende elementer.
Sangen indeholder både italienske og engelske passager og skal ifølge Bocellis bagland markere en fejring af både præstation og menneskelig ydmyghed.
Sinner udtrykte stor begejstring for projektet:
- Jeg er meget glad og beæret over at være en del af dette projekt med Andrea, som i 30 år har været en enestående stemme og et symbol for vores land i resten af verden, sagde han.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg en dag skulle høre min stemme i en af hans sange. Det er meget rørende.
Musikvideo viser private øjeblikke
Musikvideoen, som ledsager udgivelsen, indeholder både private og arkivoptagelser fra Bocellis og Sinners ungdom.
Der vises også klip fra deres fælles tid ved Bocellis ejendom i Toscana.
Andrea Bocelli, der slog igennem internationalt med albummet "Il Mare Calmo Della Sera" i 1994, har solgt næsten 90 millioner plader på verdensplan.
Han har optrådt ved store begivenheder som de Olympiske Lege og VM i fodbold.
Jannik Sinner har skrevet historie som den første italiener nogensinde til at toppe ATP's verdensrangliste i herresingle.
Du kan lytte til sangen og se musikvideoen herunder:
Mest læste