gettyimages 2194535108

Holger Rune annoncerer stor ændring i sin 2025-kalender

Tennisfeb. 07 , 9:02

Holger Rune gør comeback ved Barcelona Open efter fire års fravær.

Holger Rune fortsætter med at justere sin turneringsplan i jagten på at genfinde sit topniveau.

Den 21-årige dansker har annonceret, at han vender tilbage til Barcelona Open i år. Det er en turnering han sidst deltog i for fire år siden.

Fokus på grussæsonen

Rune deltog sidst i Barcelona Open som teenager i 2021. Dengang røg han allerede ud i første runde efter at have lidt et nederlag til Albert Ramos. Danskeren havde dog forinden kæmpet sig igennem kvalifikationen.

Siden har han prioriteret andre turneringer i samme periode, men i år bliver det anderledes.

Med grussæsonen som et vigtigt fokusområde har Rune valgt at tilføje den traditionsrige ATP 500-turnering i Catalonien til sin kalender. Det skriver Tennis World USA.

Barcelona Open har gennem årene tiltrukket nogle af verdens bedste spillere, og i 2025-udgaven vil Rune få selskab af store navne som Carlos Alcaraz, Casper Ruud og Andrey Rublev.

Turneringen spilles på det legendariske center court, opkaldt efter Rafael Nadal, som har domineret turneringen gennem årtier.

Jagten på stabilitet

Rune har haft en svingende start på 2025-sæsonen, hvor han nåede 1/8-finalen ved Australian Open og spillede en afgørende rolle i Danmarks imponerende comeback i Davis Cup mod Serbien.

Torsdag aften måtte en sygdomsramt Rune kæmpe sig igennem sin andenrunde kamp mod spanske Pedro Martinez. Det blev til et klart nederlag i to sæt for den unge dansker.

Rune arbejder altså fortsat på at finde den form, der bragte ham til verdenseliten i 2022.

På hardcourt har han allerede vist prøver på sit høje niveau, men grus har altid været en af hans foretrukne underlag.

Det var også på grus, han i 2023 nåede sin første Grand Slam-kvartfinale ved French Open.

Klar til nye udfordringer

Inden Barcelona-turneringen venter en række vigtige opgaver.

Efter nederlaget i Rotterdam står Sydamerika nu på programmet. Her skal Holger Rune efter planen konkurrere i Buenos Aires, Rio de Janeiro og Acapulco.

Her vil han få mulighed for at teste sin form på grus inden de større europæiske og amerikanske turneringer.

Holger Runes forårsprogram

Holger Rune står overfor et travlt forår, hvor han efter planen deltager i følgende turneringer.

Februar:

  • Uge 7: Buenos Aires, ATP 250, Argentina Open, Argentina
  • Uge 8: Rio de Janeiro, ATP 500, Rio Open, Brazil
  • Uge 9: Acapulco, ATP 500, Abierto Mexicano Telcel, Mexico

Marts

  • Uge 10-11: Indian Wells, ATP Masters 1000, BNP Paribas Open, USA
  • Uge 12-13: Miami, ATP Masters 1000, Miami Open, USA

April

  • Uge 15: Monte-Carlo, ATP Masters 1000, Rolex Monte-Carlo Masters, Monaco
  • Uge 16: Barcelona, ATP 500, Barcelona Open, Spain
  • Uge 17-18: Madrid, ATP Masters 1000, Mutua Madrid Open, Spain

Maj

  • Uge 19-20: Rome, ATP Masters 1000, Internazionali BNL d’Italia, Italy
  • Uge 21: Hamburg, ATP 500, Hamburg European Open, Germany
  • Uge 22-23: Paris, Grand Slam, Roland Garros, France
Mest læste