Det danske
Davis Cup-hold var tæt på at sikre sig en historisk plads i Final 8, men missede muligheden efter en dramatisk afslutning mod Spanien.
Det danske Davis Cup-landshold var blot en enkelt matchbold fra at sikre sig en plads blandt de otte bedste nationer i verden.
Alligevel endte det hele med et nederlag til Spanien, som dermed bookede billet til Final 8 senere på året.
Efter lørdagens to første kampe havde Danmark bragt sig foran 2-0 i opgøret mod Spanien.
Holger Rune slog Pablo Carreno-Busta i to sæt, mens
Elmer Møller besejrede Jaume Munar efter tre sæt.
Nedtur i doubler og singles
Søndag åbnede med doubleren, hvor
August Holmgren og
Johannes Ingildsen spillede mod spanske Pedro Martinez og Jaume Munar.
Det danske par kom bedst fra start og vandt første sæt, men spanierne tog kontrol og hev sejren hjem i tre sæt: 6-1, 3-6, 2-6.
Herefter var det igen Holger Rune, der skulle på banen.
Han mødte Pedro Martinez i en intens kamp, hvor Rune efter en dårlig start kom tilbage og skabte spænding.
I tredje sæt brød Rune spanieren til 5-3 og havde en matchbold i egen serv.
Den blev dog misbrugt, og i stedet blev han brudt tilbage.
Kampen gik i tiebreak, hvor Martinez trak det længste strå. Rune fik undervejs behandling for problemer med låret.
Dermed var stillingen 2-2, og Elmer Møller blev sendt på banen i den afgørende kamp mod Carreno-Busta.
Her var spanieren klart bedst og vandt i to sæt: 6-2, 6-3.
Det blev dermed spanierne, der avancerer til Final 8, som spilles i Bologna fra 18. til 23. november.
Tæt på historisk resultat
Havde Danmark vundet, ville det have været første gang, at landet var nået så langt i Davis Cup under det nuværende format.
Sidste gang Danmark var blandt de otte bedste nationer var i 1988, hvor holdet også besejrede Spanien.
Davis Cup-kaptajn
Frederik Løchte Nielsen udtalte inden søndagens kampe
Inden søndagens kampe, udtalte Davis Cup-kaptajnen Frederik Løchte:
- Det vil være et kæmpestort resultat. Det er jo et lidt nyt format, så man ikke rigtig sammenligne det med de andre perioder, men det vil i hvert fald være noget af det største, vi har været med til i dansk Davis Cup-historie