vacherot rinderkench

Holger Runes overmand får selskab af sin fætter i Shanghai-semifinale

Tennisokt. 10 , 21:37
To fætre har skrevet historie i Shanghai, hvor de begge har spillet sig i deres første ATP Masters 1000-kvartfinale og fået familiens WhatsApp-gruppe til at eksplodere.
Arthur Rinderknech og Valentin Vacherot har begge nået kvartfinalerne ved Rolex Shanghai Masters og dermed opnået deres bedste resultat nogensinde ved et ATP Masters 1000-turnering.
De to fætre, som også har været holdkammerater på Texas A&M University, har skabt stor begejstring i familiens WhatsApp-gruppe.
- Vores WhatsApp-gruppe er eksploderet de seneste dage, sagde Rinderknech atptour.com.
- Det er fedt, og det bringer familien tættere sammen, i hvert fald online. Alle ser med, og det er virkelig sjovt.
Rinderknech i semifinale efter stærk sejrsrække
Rinderknech besejrede Jiri Lehecka med 6-3, 7-5 i sin ottendedelsfinale og slog sig derved ind i kvartfinalen efter tidligere at have slået 28.-seedede Alex Michelsen og 3.-seedede Alexander Zverev.
Med sejrene har han for første gang vundet over flere top-20 spillere i samme turnering.
Tidligt fredag morgen dansk tid spillede han sig i semifinalen ved at slå verdensranglistens nummer 13, Felix Auger-Aliassime.
- Min serv var god i dag, og jeg er virkelig glad, sagde Rinderknech.
- Jeg kom ud med god energi, og det var vigtigt at lukke kampen i to sæt.
Vacherot ude i største opgør mod verdensetteren
Vacherot besejrede Tallon Griekspoor og derefter 10.-seedede Holger Rune i en fjerde runde, der førte til store følelser.
- Jeg tror ikke, jeg forstod, hvad jeg havde gang i hele ugen, og det ramte mig først, da jeg havde vundet kampen, sagde han.
Vacherot, som tidligere har været ramt af en alvorlig skulderskade, er første monegask nogensinde i en Masters 1000-kvartfinale og lavest rangerede kvartfinalist i turneringens historie.
Fætrene deler ikke kun familie, men også en fortid som holdkammerater og roomies på college.
- Jeg rekrutterede ham til Texas A&M, og vi havde to og et halvt år sammen der. Vi lavede mange ting sammen og havde det sjovt. Det var en fantastisk tid, fortæller Rinderknech.
Vacherot skal nu møde Novak Djokovic i semifinalen i Shanghai Masters, mens Rinderknech skal møde Daniil Medvedev i den anden semifinale.
Hvis resultaterne flasker sig, kan de to fætre mødes i finalen i Shanghai.
Mest læste

Loading