Holger Runes tidligere træner: "Jeg havde en alvorlig depression"
Patrick Mouratoglou er i dag et ikon inden for tennisverdenen.
Som træner for nogle af sportens største navne – Serena Williams, Holger Rune, Grigor Dimitrov og nu Naomi Osaka – har han opnået international anerkendelse for sin evne til at udvikle både spillerens teknik og mennesket bag.
Men bag selvtilliden og den professionelle succes gemmer sig en dybt personlig fortælling om usikkerhed, angst og depression, som han nu åbner op om i et ærligt og rørende interview med Tennis365.
Som 16-årig var Mouratoglou en ung mand i frit fald. På trods af en privilegeret opvækst i en velhavende familie følte han sig som en fiasko. Hans drøm om at blive professionel tennisspiller blev slukket, da forældrene bad ham opgive sporten og fokusere på skole.
Dybt deprimeret
Det efterlod ham tom, rådvild og overbevist om, at han aldrig ville blive til noget. Han beskriver sin ungdom som en kamp mod panikanfald, søvnløse nætter og en følelse af håbløshed.
- Jeg var ikke selvmordstruet, men jeg var dybt deprimeret. Tanker om døden fyldte mit sind, siger han ærligt.
I sin nye bog Champion Mindset fortæller Mouratoglou om sin rejse fra nederlagspræget teenager til verdensklassecoach. En transformation, der ikke kom let, men som han i dag kalder sin største sejr:
- At forvandle den 16-årige version af mig selv til den 26-årige, som var klar til livet, er min største præstation. Når du har selvtillid og selvværd, tør du drømme – og først der begynder du at tro på, at du faktisk kan opnå noget, siger han.
Tog 10 år at vende sin mentale sundhed
Det tog ham ti år at vende sin mentale tilstand. En proces, der involverede intensiv selvudvikling, samtaler med psykologer og en konstant søgen efter at forstå, hvorfor han følte sig fanget.
I dag bruger han de erfaringer til at hjælpe andre – ikke kun tennisspillere, men mennesker, der kæmper med de samme tvivl og indre blokeringer, som han selv stod med.
Det er også en påmindelse om, at succes ikke nødvendigvis starter med talent, men med modet til at se sine egne svagheder i øjnene og gøre noget ved dem.
- Folk ville nok aldrig gætte, at jeg engang ikke turde tale med nogen. Jeg undgik øjenkontakt, jeg var bange for, at folk ville stille mig spørgsmål. Jeg var syg hele tiden, bare for at slippe for skole. Jeg tabte hver eneste dag, fortæller han.
