Den franske stjernetræner Patrick Mouratoglou har afsløret hemmeligheden bag Novak Djokovics stærke baghånd. Den berømte tennistræner Patrick Mouratoglou har forklaret teknikken bag Novak Djokovics forhånd. Dermed har han gjort det muligt for fans af den serbiske stjerne at kopiere teknikken, så de kan forbedre deres egne slag.
"Novaks kontaktpunkt er perfekt. Det befinder sig omkring 30-40 centimeter foran hans krop. Som du kan se, er ketsjerhovedet ikke vinkelret mod jorden, men i en vinkel på 30 grader. Det skyldes, at han anvender spin. Bevægelsen af hans højre hånd går nede fra og op, hvor han rammer bolden," siger han i en video på Instagram.
"Hans krop er perfekt balanceret og lige, selvom han hopper en smule. Hans venstre arm er højere oppe end den højre, bøjet, og hans hoved er fikseret på bolden. Hans overkrop er i rotation og følger hans arms bevægelse."
"Jeg er sikker på, at du kan bruge mange af Novaks tekniske præstationer. Og tilføje dem til din forhånd," siger Mouratoglou også i videoen.
I starten af marts udtalte den franske træner også, at
Novak Djokovic er den bedste i verden til at returnere bolden. Og her mener han ikke blot i nuværende generation, men derimod i hele historien.
"Novak er den bedste til at returnere i hele historien. Selv nogle af de bedste servere i verden har frygtelige statistikker på serven, når de spiller mod ham," lød det fra ham.