Roger Federer er ikke længere en del af ATP Touren, da han besluttede sig for at indstille sin karriere i 2022. Den tidligere træner Dante Bottini har reflekteret over Roger Federers fravær på ATP Touren. Han besluttede sig for at indstille sin karriere i slutningen af 2022. Derfor spillede han sin sidste kamp ved Laver Cup i London.
Den i dag 42-årige tidligere tennisspiller bliver af mange betragtet som en af de bedste spillere i historien. Han havde en meget succesfuld karriere, hvor han blandt andet nåede at vinde 20 Grand Slam-titler. Desuden vandt han også 28 Masters 1000-titler og seks ATP-finaler.
Desværre blev han indhentet af sine skader, og var derfor nødt til at indstille sin karriere. Efter at have tilbragt et helt år på sidelinjen efter Wimbledon i 2021, besluttede han sig for at sige stop ved Laver Cup.
Bottini, der trænede den tidligere spiller Kei Nishikori, sagde for nylig, at omklædningsrummet er et andet sted uden Federer. Han bidrog nemlig med en helt særlig aura og ydmyghed.
"Jeg føler fraværet af Roger Federer og savner ham," sagde Bottini ifølge La Nacion.
"Han var en anden spiller end alle andre. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men turneringerne var anderledes, da Roger var der."
"Da han trådte ind i omklædningsrummet, havde han en aura. Alle var en smule målløse, og de stirrede bare på ham. Han aftvang ikke bare respekt ved at spille tennis, men ved at gå rundt. Og så var han bare en normal og sjov fyr med en god sans for humor."
Federers rivaler, Novak Djokovic og Rafael Nadal, er fortsat aktive. Sidstnævnte forventes dog at indstille sin karriere efter den kommende sæson.