Et af karrierens højdepunkter for Nick Kyrgios, var sidste års finale i Wimbledon mod Novak Djokovic. Det blev dog ikke til en sejr for australieren. Nick Kyrgios har udtalt, at sidste år finale i Wimbledon startede præcis, som han ville have det. På trods af dette, var det ikke nok til at få Novak Djokovic til at knække eller gå i panik.
Det var første gang, at Kyrgios havde spillet sig frem til en Grand Slam-finale. Han formåede at levere på højt niveau fra start til slut, men alligevel var det ikke nok til at slå serberen.
I sidste ende fandt Djokovic nemlig en måde at vinde over Kyrgios med cifrene 4-6, 6-3, 6-4 og 7-6 (3).
Inden længe lander den anden sæson af Netflix-serien 'Break Point'. Her er Kyrgios en af de stjerner, der er i fokus. Derfor har han også udtalt sig om, hvad der gik galt for ham under finalen.
"Jeg spillede fantastisk. Jeg spillede det bedste første sæt, jeg overhovedet kunne have spillet," siger han i traileren til den kommende sæson af Netflix-serien.
"Han er så mentalt i harmoni med alt. Det var en god start. Det var præcis, hvad jeg ønskede. Men jeg vil ikke være bagud mod Novak. Han kunne bevare roen i visse øjeblikke, hvor en anden spiller ville være gået i panik. Det viste han mig ikke."
Djokovic vandt sin Grand Slam-titel nummer 23, da han slog Casper Ruud i finalen ved French Open. Spørger man Kyrgios, så er han dog langt fra færdig.
"Jeg håber, at han når 30. Det vil få mig til at se bedre ud, fordi jeg tabte til ham i Wimbledon. Mne ja, det er en fantastisk præstation. Jeg ved, hvor hårdt han arbejder, og hvor meget det betyder for ham," sagde han ifølge TennisWorldUSA.