Tennisspiller Nick Kyrgios og hans kæreste har sat gang i rygter om, at et barn er på vej. Nick Kyrigos har ikke ligefrem haft travlt med at spille tennis på det seneste. Han har i lang tid været ude med en skade, der har betydet, at han har meldt afbud til flere turneringer.
Senest meddelte han, at han heller ikke vil være i stand til at spille ved Australian Open. Der var ellers mange, der havde håbet på at se ham gøre comeback ved den australske Grand Slam-turnering.
Selvom han ikke spiller tennis, sørger han stadig for at holde sine fans opdateret. Det samme gør hans kæreste, Costeen Hatzi, som løbende deler billeder og videoer fra deres hverdag.
For nylig delte hun også en række billeder, der viste parret fejre nytårsaften sammen. Her fik mange følgere hurtigt øje på, at Kyrgios havde placeret sin hånd på Hatzis mave. Det fik dem til at spekulere i, om hun er gravid.
"Nytårsaften med mine kærligheder. Jeg ønsker alle et utroligt 2024 fyldt med kærlighed, lykke, succes og godt helbred," har hun skrevet som tekst.
Kombinationen af hendes tekst og placeringen af Kyrgos' hånd fik mange til at spekulere. De mente, at der var tale om skjulte hentydninger til, at Hatzi venter parrets første barn.
"Prøver du at fortælle os noget?" skrev en bruger, mens en anden skrev: "Som han holder din mave, troede jeg, at dette var et annonceringsopslag."
Hatzi har siden slået fast, at hun ikke er gravid, hvilket hun har gjort ved at besvare en af de mange kommentarer: "Nej, hahaha. Jeg er ikke gravid."
Alligevel er der flere, der er overbevist om, at en baby er på vej. Derfor har de også lykønsket parret i kommentarsporet.