Den 24-dobbelte Grand Slam-mester Novak Djokovic deltager i ATP Finals i Torino med et mål om at slå endnu en rekord. Serbiske
Novak Djokovic tangerede Rafael Nadals rekord på 22 Grand Slam-titler med sejren i Australian Open.
Derefter vandt han også både Roland Garros og US Open, hvorfor han nu har rekorden med 24 titler.
Derudover har han også vundet sin Masters 1000-titel nummer 39 og 40 i denne sæson. Djokovic vandt nemlig titlerne i både Cincinnati og Paris.
Formår han at vinde
ATP Finals i Torino i år, så kan han sætte endnu en rekord. Det vil nemlig være hans ottende titel.
Det betyder, at han vil overgå
Roger Federer som den spiller med fleste ATP Finals-titler.
Han er bevidst om, at han har muligheden for at sætte en ny rekord, men han vil gerne fokusere på nutiden.
"Jeg forsøger at være en god elev af spillet og holde styr på tallene. Men samtidig vil jeg også gerne kunne rette min opmærksomhed mod den næste udfordring. Så længe jeg er en aktiv spiller, formoder jeg, at det bliver den mentalitet, jeg vil pleje," siger han til ATP.
Han er også bevidst om, at det ikke bliver nemt at vinde ATP Finals-titlen, da han kommer til at stå overfor stærke spillere.
"Hver kamp vil være som en finale i en stor turnering, fordi du spiller en mod en top 8-spiller. Hver kamp handler om en masse point og har stor betydning," siger han.
"Det er et gruppespilsformat, som vi ikke kommer til at opleve i nogen anden turnering. Så selvom du taber en kamp eller endda to, kan du i et round-robin-system stadig gå videre til semifinalen."
"Jeg havde den perfekte score i Torino sidste år. Fem sejre i fem kampe. Jeg kan godt lide at spille der. Jeg tror, jeg forbinder mig godt med det italienske publikum. Jeg tager dertil med gode følelser og en masse selvtillid. Jeg har ikke tabt en kamp siden Wimbledon-finalen, så jeg er virkelig spændt på forhåbentlig at afslutte sæsonen på et højt niveau."