Da beslutningen om at skille sig af med holdets mangeårige leder faldt, kom der straks spekulationer om, hvad det vil betyde for fremtiden i Formel 1.
Efter to årtier i spidsen for
Red Bull er
Christian Horner ikke længere en del af holdet fra Milton Keynes.
Fyringen faldt i juli, og siden da har teamet forsøgt at vende blikket mod en ny æra under Laurent Mekies.
Alligevel satte beslutningen et tungt præg på sommerens løb, hvor flere medarbejdere mente, at Horner burde have fået en anden afsked.
Max Verstappen virkede dog upåvirket, og hans lejr afviste hurtigt de rygter, der satte ham i forbindelse med beslutningen.
Stemningen internt i Red Bull var præget af usikkerhed.
Mange frygtede, at Horner-fyringen kunne udløse en større bølge af opsigelser, da flere nøglefolk er kontraktligt knyttet til ham.
Horner havde i første omgang fortsat et begrænset engagement i organisationen, men det er nu endeligt afviklet.
Millionregning for kontraktbrud
Da Horner havde kontrakt til 2030, stod Red Bull over for en stor økonomisk forpligtelse, da samarbejdet blev afsluttet.
Ifølge
Racing.nl lyder afregningen på et højt tocifret millionbeløb i dollars.
Omregnet til danske kroner svarer det til et trecifret millionbeløb, som energidrikgiganten nu må finde i budgettet.
Horner undgår dog den traditionelle “gardening leave”-periode, hvilket betyder, at han allerede nu frit kan forhandle med andre hold.
Planet F1 skriver samtidig, at det ikke kun er økonomien, der er udfordringen for Red Bull.
Tabene af både Horner, Adrian Newey og Jonathan Wheatley har nemlig svækket holdets ledelsesstruktur.
Flere eksperter advarer om, at konsekvenserne for alvor vil vise sig, når Formel 1 træder ind i den nye motoræra fra 2026.
Horner kigger fremad
Meget tyder på, at Horner langt fra er færdig i Formel 1.
Den 51-årige englænder nævnes i forbindelse med flere mulige fremtidige roller.
Alpine er den mest oplagte mulighed, da Flavio Briatore presser på for at tiltrække sin mangeårige ven til Enstone-holdet.
En potentiel aktiepost i Alpine på 20 procent vil dog kræve en investering på omkring 2,6 milliarder kroner.
Det er uvist, om Horner vil binde sig til et så stort økonomisk skridt.
Kilder i paddocken vurderer, at han vil kræve en yderst central rolle, hvis han skal tilbage i spillet.