novak djokovic

Novak Djokovic skipper Wimbledon-optakter: Nu melder han ud

Tennisjun. 24 , 9:25
Med erfaring, en sparsom optakt og drømmen om endnu en Grand Slam går Djokovic ind til Wimbledon som veteranen, der nægter at give slip og stadig tror på det.
Novak Djokovic ankommer til Wimbledon uden at have spillet en eneste officiel turnering på græs i år.
Det er ikke nyt for den 38‑årige legende, der længe har prioriteret træning frem for ATP‑opvarmningsturneringer.
Djokovic spiller på fredag én kamp i Hurlingham, hvilket også var tilfældet de tre foregående år, hvor han besejrede hhv. Felix Auger‑Aliassime, Frances Tiafoe og Daniil Medvedev.
For Djokovic handler det ikke længere om at samle point på græsset.
Han vil bruge denne ene kamp til at forberede sig til Wimbledon, hvor han har været i finalen de seneste seks turneringer i træk.
De første fire af disse vandt han, mens han i 2023 og 2024 måtte nøjes med sølvet, Begge gange efter et nederlag til Carlos Alcaraz.
Udsigten til endnu en Grand Slam-titel
Om muligheden for at vinde sin 25. Grand Slam-titel udtalte den serbiske verdensstjerne for nylig:
- Wimbledon er stadig den bedste chance for mig for at vinde endnu en Slam, måske også på hurtig hardcourt senere på året.
Den serbiske verdensstjerne kommer til All England Club som syvendeseedet og kan tangere Roger Federers rekord ved at vinde sin ottende Wimbledon‑titel.
Alderen og konkurrenterne presser
Det bliver dog ikke nemt for Djokovic. Jimmy Connors har i sin podcast advaret om, at alderen ikke skåner nogen:
- Det er ikke de kampe, du vinder 6‑4 eller 7‑5, der slider mest. Det er de kampe, der kommer bagefter. De nedbryder dig og trætter dig, når du står i kvart- eller semifinalen.
Både Carlos Alcaraz og Jannik Sinner kommer til Wimbledon i topform.
Alcaraz har spillet flere kampe på græs i Queen’s Club, mensg Sinner har varmet op i Halle.
De to unge spillere repræsenterer den generation, der ønsker at bruge Djokovic som springbræt for egen succes.
Djokovic selv siger, at Wimbledon stadig føles som hjem for ham, og at han ikke har mistet sulten.
Med hidtil syv titler, 97 sejre og blot 12 nederlag ved Wimbledon i bagagen går han ind i turneringen for 20. gang, klar til endnu en duel med både fysikken og de yngre spillere.
Mest læste