Ny dopingregel tvinger spillere til at bade, mens de bliver overvåget

Der har længe været debat om grænserne for antidopingkontrol i professionel sport, men en ny regel fra International Tennis Integrity Agency (ITIA) har skabt ekstraordinær opmærksomhed og skarpe reaktioner fra både spillere og fans.

Fremover skal tennisspillere, der bliver udtaget til dopingtest efter en kamp, forblive under konstant overvågning – selv hvis de ønsker at tage et brusebad, inden de afleverer deres urinprøve.

Det betyder, at en spiller ikke længere kan tage sig et privat bad i fred og ro, hvis han eller hun ønsker at vaske sveden af sig før selve testen.

I stedet skal spilleren bade, mens en dopingkontrollant har fuldt udsyn til hele processen, hvis de ønsker at bade.

Reglen har vakt stærke reaktioner, og mange fans kalder den for både grænseoverskridende og “dybt ubehagelig”.

På det sociale medie X har flere kaldt det “fuldstændig vanvittigt” og “utilgiveligt”, mens journalisten Jon Wertheim blot konstaterede: “Det her er… ekstraordinært.”

Kritikken har ikke fået ITIA til at trække i land. Tværtimod understreger organisationen, at reglen skal sikre integriteten af antidopingprogrammet – også selv om den opleves som ubehagelig for de involverede.

Ifølge The Sun har ITIA udtalt i en officiel erklæring, at "et brusebad ikke er en rettighed", men at det kan tillades som en del af den samlede testprocedure – hvis spilleren accepterer at blive overvåget imens.

Organisationen henviser til, at reglen er i overensstemmelse med Verdens Anti-Doping Agenturs (WADA) globale standarder, og at lignende praksis findes i flere andre sportsgrene.

– Hvis en spiller føler ubehag ved at blive overvåget under brusebadet, opfordres de til at overveje, om det virkelig er nødvendigt at bade, før dopingprøven afgives, lyder det i meddelelsen.

Reaktionerne vidner om, at ITIA’s intentioner – at beskytte sportens integritet – rammer et ømt punkt.

Mange anerkender nødvendigheden af effektive antidopingprogrammer, men for nogle går overvågningen i badet et skridt for langt.

Flere spillere har anonymt tilkendegivet, at de føler sig overvåget på et niveau, der minder mere om kontrol end om beskyttelse af sporten.

Vil kampen mod doping kræve stadig større indgreb i spillernes privatliv fremover – eller vil denne grænse være nået nu?