Ben Shelton og Hubert Hurkaczs kamp mod Cameron Norrie og Rinky Hijikata ved Masters 1000-turneringen i Shanghai blev udsat på grund af regn, og den unge amerikaner viste sit hjerte af guld. Regn kan være et stort problem i tennis, da det ikke er muligt at fortsætte kampen, hvis der falder meget nedbør. Det gør sig gældende, uanset om der bliver spillet på grus eller hardcourt.
Derfor måtte Ben Shelton og Hubert Hurkacz pænt placere sig på bænken, da deres kamp mod Cameron Norrie og Rinky Hijikata i Shanghai blev udsat på grund af regn.
Den unge amerikanske tennisspiller er også fortsat med i singleturneringen i Shanghai. Her skal han senere tirsdag spille mod italienske Jannik Sinner.
Selvom Ben Shelton i det seneste år for alvor har markeret sig på den store scene, har det bestemt ikke fået ham til at føle sig hævet over andre. Det viste han på strålende vis under den afbrudte kamp i Kina.
Da det begyndte at regne, satte den unge amerikaner sig naturligvis over på sin bænk. Her kunne han placere sig under en paraply. Da der var masser af plads ved siden af ham, inviterede han en ung boldpige ind under paraplyen. Dermed slap hun for at blive våd.
Det var naturligvis en rigtig sød gestus, som endnu en gang viser, at den unge amerikaner har en meget generøs sjæl. På den officielle Tennis TV-konto på det sociale medie X, er der blevet delt en video af episoden:
På singlesiden er det gået rigtig fint for Ben Shelton, da lagde ud med en sejr over Roman Safiullin. Her måtte han dog ud i tre sæt, efter at have tabt det første. Kampen blev til sidst vundet med cifrene 3-6, 6-3, 6-4.
Senere tirsdag skal han igen i aktion, når han møder Jannik Sinner, der er nummer fire på verdensranglisten. De to store stjerner tørner samen i ottendedelsfinalen.