clara tauson

Så mange penge kan Clara Tauson tjene på Montreal-triumf

Tennisaug. 06 , 17:40
Formen er i top, feltet er stærkt, og udsigten til en ekstraordinær præmie gør Montreal-turneringen til noget helt særligt for danskeren.
Clara Tauson er kun én sejr fra finalen i WTA 1000-turneringen i Montreal, og med det følger muligheden for en af karrierens største præmiechecks.
Turneringen er i år er udvidet til 12 dage med 96 deltagere i hovedturneringen og byder på et historisk højt præmiebeløb.
Vinder Tauson hele turneringen, står hun til at modtage omkring 5,2 millioner kroner for sin indsats.
Når man sammenholder det med, at hun allerede har sikret sig over 1,4 millioner kroner for at nå semifinalen, er det tydeligt, at Montreal allerede er både en økonomisk og sportslig milepæl for den danske tennisspiller.
I kampen frem mod semifinalen har Tauson slået to spillere, som begge har vundet Grand Slams i år, Iga Swiatek (Wimbledon) og Madison Keys (Australian Open).
Dermed har hun bevist, at hun ikke blot kan levere overraskelser, men også fastholde et højt niveau gennem en hel turnering, hvad der ellers tit har manglet førhen.
Formkurve peger mod stor gennembrud
Efter sejrene over Swiatek og Keys hæfter Eurosports ekspert Thomas Skouboe sig især ved stabiliteten i Tausons spil.
Skouboe fremhæver, hvordan hun for alvor begynder at leve op til det potentiale, der længe har været talt om.
Ifølge WTAtennis.com har Tauson i alt spillet sig til cirka 26,3 millioner kroner i karrieren hidtil, og hendes 2025-sæson har allerede været den mest indbringende i karrieren.
Montreal alene kan potentielt løfte hende markant på både ranglisten og indtjeningssiden, og sender hun også Naomi Osaka ud, er det ikke utænkeligt, at hun kan gå hele vejen.
- Hvis hun kan slå de to største Grand Slam-vindere i 2025, så er det ikke usandsynligt, at hun også kan slå Osaka og løfte trofæet, lyder vurderingen fra Skouboe.
Eksperternes tro på US Open-succes vokser
Med under tre uger til US Open er timingen for Tausons formtop ideel.
Skouboe mener, det er den bedst mulige udgave af hende, vi ser netop nu:
- Når man slår Swiatek og Keys kort før US Open, så er man dér, hvor man skal være. Hun virker bedst forberedt.
Midt i optimismen bemærker Eurosport-kommentatoren, at netop denne turnering kan blive et springbræt mod et langt større gennembrud, og måske endda en dansk Grand Slam-triumf.
Skouboe mener, at det ikke er helt så realistisk med Holger Rune som den første danske Grand Slam-vinder siden Caroline Wozniacki, som det er med Clara Tauson. Han tror stadig, at hun bliver den første af de to.
Tauson spiller semifinalen mod Naomi Osaka i nat kl. 01:30 dansk tid.
Og skulle du være nysgerrig, kan du herunder se hvor mange point og præmiepenge, der er på spil i Montreal:
RundeRanglistepointPræmiepenge (DKK)
Første runde1088.113 kr.
Anden runde35136.965 kr.
Tredje runde65227.700 kr.
Ottendedelsfinale120391.245 kr.
Kvartfinale215738.300 kr.
Semifinale3901.423.000 kr.
Finalist6502.702.000 kr.
Vinder1.0005.190.000 kr.
Mest læste