holger rune wimbledon graes

Se den sjove video: Holger Rune smadrer amatørspillere ved Wimbledon

Tennisjun. 30 , 9:21
BBC har udgivet en underholdende video med en hårdtservende Holger Rune.
Det britiske svar på DR, har i anledning af Wimbledon-turneringens start udgivet en sjov video med danske Holger Rune.
Videoen viser, hvor stor forskellen er mellem amatør- og professionel tennis.
I videoen forsøger en række almindelig personer at returnere server fra den danske tennisspiller Holger Rune.
Indslaget giver et underholdende indblik i, hvor hårdt sådan en dansk tennisstjerne faktisk kan serve.
Holger Rune er seedet som nummer otte ved Wimbledon og møder i første runde chilenske Nicolas Jarry, der er nummer 145 på verdensranglisten.
Kampen finder sted på turneringens åbningsdag mandag den 30. juni og er programsat til bane tre efter opgøret mellem Sonay Kartal og Jeļena Ostapenko.
Det ventes derfor, at vi kan se Holger Runes onde server i spil ved 13.30-tiden.
Dansk rekorddeltagelse ved Wimbledon
Rune er ikke den eneste dansker, der skal i aktion i London.
For første gang siden 1960 er der fire danske singlespillere med i hovedturneringen ved en Grand Slam.
Udover Holger Rune er det Elmer Møller, Clara Tauson og August Holmgren, der skal repræsentere Danmark ved Wimbledon.
Elmer Møller møder den amerikanske spiller Frances Tiafoe, som er nummer 12 i verden. K
ampen er programsat til bane 12 omkring klokken 12 dansk tid.
Clara Tauson spiller sin første kamp tirsdag mod amerikaneren Heather Watson, og August Holmgren møder Quentin Halys i sin Grand Slam-debut.
Tidspunkterne for Tausons og Holmgrens kampe er endnu ikke fastlagt.
Holger Rune udtrykte i sidste uge stolthed over den danske deltagelse og fremhæver potentialet for dansk tennis.
Det skete i et interview med DR.
Ifølge Rune kan den nuværende generation inspirere flere unge spillere, ligesom Caroline Wozniacki tidligere har gjort.
Rune med realistisk vej til kvartfinalen
Holger Rune har fået en lodtrækning, der potentielt giver mulighed for at nå langt i turneringen.
Skulle han avancere fra første runde, vil han i anden runde kunne møde Learner Tien.
Tredje runde kan blive mod Tallon Griekspoor, som er seedet som nummer 31.
En fjerde runde kan byde på et møde med Frances Tiafoe, og i en eventuel kvartfinale venter verdensranglistens nummer to, Carlos Alcaraz.
Skulle Rune gå hele vejen til finalen, kan modstanderne i semifinalen og finalen blive henholdsvis Alexander Zverev og Jannik Sinner.
Mest læste

Mest læste